Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Politikere: Stop diskrimination af ægtepar

Slut med 23.0000 kroners forskel på, om et par på bistand er gift eller ugift

8. okt. 2012 kl. 11:44
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hold jer fra ægteskab, hvis I står på kanten af kontanthjælp. Et sæt vielsesringe kan koste jer mere end 175.000 kr i løbet af et år på kontanthjælp.
Hold jer fra ægteskab, hvis I står på kanten af kontanthjælp. Et sæt vielsesringe kan koste jer mere end 175.000 kr i løbet af et år på kontanthjælp. Foto: POLFOTO arkiv
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Der skal ikke længere være op til 23.000 kroners forskel på, hvad man kan få i kontanthjælp som gift og ugift par.

Sagen kort:

Ægtepar har 'gensidig forsørgelsespligt' overfor hinanden.

  • Altså er størrelsen af den enes kontanthjælp afhængig af den andens indtægt.
  • Et par med børn kan ikke få kontanthjælp, hvis den ene tjener over 27.464 kr.
  • I et par uden børn er grænsen 20.670 kr.

Ugifte par har ingen forsørgelsespligt overfor hinanden.

  • Derfor kan den ene få kontanthjælp på 10.335 kr eller 13.732 kr, hvis der er børn, lige meget hvor meget partneren tjener.
  • Den ene kan også få støtte til særligt høje udgifter, hvis de sidder med høj husleje eller har flere børn.

 

Det er politikerne på Christiansborg enige om, efter Avisen.dk har vist, hvor stor forskel loven gør på to i øvrigt ens familier.

Læs også: Ægteskab koster kassen på kontanthjælp

Men om de gifte par skal have flere penge, eller de ugifte skal have færre, er der delte meninger om.

V: Samlevende par har pligt til at forsørge hinanden

Når Venstre går til forhandlinger om en reform af kontanthjælpen, så er det med netop forsørgelsespligten på listen over krav.

”Vi mener, at samlevende par har pligt til at forsørge hinanden lige meget, om de er gift eller ej. De nuværende regler er urimelige og utidssvarende. De afspejler ikke den måde, folk lever sammen i dag,” siger Hans Andersen, medlem af Beskæftigelsesudvalget for Venstre.

Han mener, at kontanthjælpen skal ligestilles med reglerne om førtidspension og børnetilskud, der begge går efter husstandsindkomst.

Se forskellene her: Guide: Så meget koster ægteskab jer

Ulla Tørnæs fra Venstre har i sommer stillet spørgsmål til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om, hvor meget staten vil spare, hvis også ugifte par skal have kontanthjælp afhængigt af, hvad ægtefællen tjener.

Svaret var en besparelse på 220-330 millioner kroner, minus nogle flere udgifter til boligstøtte og tilskud til daginstitutionspladser.

S: Det er stof til eftertanke

Socialdemokraterne er ikke afklarede om deres holdning, siger formand for Beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen.

”Det er stof til eftertanke. Jeg har ikke før tænkt over, at der er så stor forskel på kontanthjælpen til gifte og ugifte par. Lige fra hoften mener jeg, at hvis man skal ændre det, så skal forsørgelsespligten også gælde for de ugifte par,” siger han.

Lennart Damsbo-Andersen mener, at lovgivningen afspejler en tankegang fra 1930’erne.

”Lovgivningen burde måske rykke sig, som samfundet også har rykket sig. Men det er kompliceret, fordi ægteskab er vævet ind i lovgivningen mange steder,” siger han.

I SF er problemstillingen også ny, men arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen mener, at det selvfølgelig er forkert, at folks valg om at blive gift eller leve papirløst skal afgøres af muligheden for at få offentlige ydelser.

Han peger på, at dagpenge ikke er afhængige af, hvad ægtefællen tjener.

”Men man kan selvfølgelig have stor sympati for at ophæve afhængigheden generelt, men det vil formentlig være hamrende dyrt,” siger han.

"Det her er diskrimination"

Enhedslisten er derimod ikke i tvivl om, at reglerne skal ændres. De mener modsat de andre, at ingen skal have gensidig forsørgerpligt.

”For det første er det diskrimination. Kontanthjælpen bør ikke afhænge af ægtefællen lige meget, om man er gift, samlevende eller enlig,” siger Christian Juhl, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Enhedslisten.

Han mener desuden, at den gensidige forsørgerpligt gør det svært for ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp. Får den ene job, er det ikke sikkert, det kan betale sig, fordi de så får mindre i kontanthjælp.

”Det er et gammeldags syn på familieliv, og vi vil gerne fremme ligestilling. I dagpengesystemet er man ikke afhængig af ægtefællens indtægt,” siger Christian Juhl.

Han forudser, at de øvrige partier vil sige, at det bliver forfærdeligt dyrt, men Enhedslisten vil spille ud med, at man kan indføre det gradvist over nogle år.

Det kan blive dyrt

Radikale vil se flere beregninger. Ægtepar kan dele deres fradrag, så den højtlønnede kan bruge de fradrag, ægtefællen på kontanthjælp ikke udnytter. Arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R) vil se beregninger, hvor det indgår.

"Det er et meget kompliceret område og jeg vil gerne følge udviklingen og hvis det viser sig, at forskellen er så stor for gifte og ugifte, kan det være noget, vi skal se på," siger arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R).

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
08.10-2012 | 11:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.10-2012 | 12:11 af Kristian Mortensen
Mon de rnu også er de ca 300 mill kr at spare hvis også ugifte samboende skal have gensidig forsørgerpligt?
Husk nu på at i så fald skal ugifte par ligestilles med gifte mht fradragene
Det ender op i en dundrende underskudsforretning plus en masse flere udgifter til mere kontrol
OG der er faktisk mange ugifte samboende hvor den ene ikke har nogen form for forsørgelse, eller får en kontanthjælp der er så lav at vedkomne ikke kan udnytte sine fradrag fuldt ud
I fald denne sambeskatning udvides til også at omfatte ugifte så bliver der først for alvor uigennemskueligt hvordan der kan fuskes og snydes med lovgivningen
Hvad med langdistanceforhold hovr de ugifte ikke bor sammen, de skal jo også sambeskattes ikke sandt?
Ugifte skal da ikke diskrimineres i forhold til gifte vel?
Mon ikke det er på tide at skrotte den gensidige forsørgerpligt?
Jeg håber den fondsejede presse er ærlige nok og fortæller borgerne hvor meget dyrere Venstres forslag om gensidig forsørgerpligt også for ugifte vil blive for skatteborgerne, man kan jo altid håbe......
 
 
08.10-2012 | 12:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.10-2012 | 12:21 af Kristian Mortensen
Venstre går simpelthen i så små sko at man fremover mest korrekt bør titulere dem "konkubinerne"
http://kortlink.dk/gbtimes/bhd7
 
 
08.10-2012 | 12:23 af Kristian Mortensen
Men særligt kønne er de sgu' ikke
- altså dem i Venstre.....
 
 
08.10-2012 | 13:18 af Leif G.
Gensidig forsørgerpligt, er en gammel lov fra 18.03.1926 , så på tide at den følger med op til det samfund som vi lever i idag..
 
08.10-2012 | 13:40 af Dennis Tomsen
Der kan ikke advares nok….
Med Venstres forslag om gensidig forsørgerpligt for samlevende, så mister kontanthjælpsmodtageren retten til kontanthjælp overhovedet med en kæreste med fuldtidsarbejde og en brutto månedsløn på 20.000 kr. eller derover - dvs. kæreste med fuldtidsarbejde = 0 kr. i kontanthjælp!
Og som reglerne er nu for ægtefæller, så er det ikke nok at blive skilt og flytte fra hinanden, de skal også undgå et ‘ægteskabslignende forhold’ til hinanden, da det vil blive tolket som social bedrageri!
Gennemføres forlaget vil det være en social og økonomisk katastrofe for titusinder af danskere, som må gå fra hinanden og blive fra hinanden såfremt de ønsker et sted at bo og mad på bordet, men ikke kan klare det med een indtægt….og fremover vil de fleste kontanthjælpsmodtagere kun have råd til at være enlige eller være sammen med andre kontanthjælpsmodtagere såfremt de ikke skal forsørges ene og alene af samleveren, som ovenikøbet ikke har samme fradragsrettigheder o.a. som ægtefæller normalt har det.
Og alle samlevende vil være i risikozonen som udviklingen ser ud på arbejdsmarket fremover, går den ene arbejdsløs i mere end 2 år = uphør af sammenliv (!)
Så S, SF og RV har absolut intet at overveje, tilslutter de sig dette forslag, så er velfærdssamfundet dødt (!)
 
08.10-2012 | 13:57 af Dennis Tomsen
Derudover så stopper det vel ikke diskriminationen af ægtepar at udvidde diskriminationen til også at omfatte samlevende.
En uret bliver altså ikke mere retfærdig ved at den udviddes til endnu flere.
Det er den gensidige forsøgerpligt, som er skurken her - afskaf den og problemerne er løst.
 
08.10-2012 | 14:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.10-2012 | 14:41 af Søs Petersen
Kors i SKURET!
Alt i dette "velfærdssamfund" er ulogisk og totalt HUL i Hovedet!!

Jeg er på førtidspension.. og jeg vil KUN kunne flytte sammen med en.. HVIS han, vel at mærket, havde en løn der er en bankdirektør VÆRDIG...
For ellers ryger det meste af en alm. løn på at skulle forsørge MIG. Og DET holder jo slet IKKE nu hvor alm. ting som bolig, tlf. tve.. osv. osv. efterhånden kræver TO normallønninger !

Det er jo HUL i hovedet. For HVIS en evt. kæreste IKKE sku rammes så hårdt, økonomisk, men ku flytte sammen med mig .. tja.. så ville kommunen ku SPARE f.eks. den hjemmehjælp, og andre praktiske ting, jeg NU får betalt derfra..

Jeg mangler alm. FORNUFT og LOGIK i POLITIK !
 
08.10-2012 | 14:45 af Lars Nunnegaard
Der er ikke noget logik og fornuft i politik.
 
 
08.10-2012 | 15:32 af Marianne E
Ha`regeringen gør det de kan spare mest på, de eneste man måske kan sætte sin lid til er Enhedslisten !

Jeg vil blive meget forbavset hvis Socialdemokratier skeler til retfærdighed - det er mange år siden de har gjort det !
 
 
08.10-2012 | 17:01 af Per Møller Jensen
Dette var på tide fordi, det gælder jo også ÆLDRE CHECK, denne er også afhængig af ægtefælles indkomst, det betyder jeg må se andre i min aldersklasse både i familie og omgivende samfund få udbetalt ældre check, mens jeg ikke kan få fordi min hustru har pension fra staten (tidl. tjenestemand). Jeg synes alle udbetalinger af denne art skal følge personnummer el.(borger). Helt ærligt er det frustrerende for mange ældre de skal undvære ældre check, de kan da have lige så stort behov for at få denne "GAVE", fordi man er afskåret fra modtagelse af alle andre tilskud med ægtefælles stats pension indrulleret i husstands indkomst. Så Kære FOLKEVALGTE PÅ CHRISTIANSBORG - GØR NOGET VED DETTE NU
 
08.10-2012 | 18:25 af Dennis Tomsen
@Per Møller Jensen

så vidt jeg kan regne ud, så får du mindst grundbeløbet i folkepension, dvs. 68.556 kr. om året, om end det ikke er meget.
Hvad vil du sige til at miste det og eventuelle personlige, helbreds- og varmetillæg og alene skulle leve af hustruens pension . Nej vel?
Bliver dette forslag til noget, så er der nul og niks, altså 0 kr. til kontanthjælpsmodtagere med samlevende med fuldtidsarbejde.
Det vil for de titusinder det rammer medføre en netto-indtægtnedgang på mindst 8.000 kr. om måneden.
Der er ikke tale om en reducering af overførelsesindkomst, men totalt bortfald af denne. (!)
En uret bliver altså ikke mere retfærdig ved at den udviddes til endnu flere og sparke nedad...
 
10.10-2012 | 16:57 af Per Møller Jensen
Jeg er næsten sikker på Dennis har misforstået noget i mit indlæg. Jeg går ikke ind for at opretholde gensidig forsørgerpligt, den er møg udemokratisk og ude af trit med virkelighedens Danmark. Jeg har ganske rigt folkepensions grundbeløb + ATP, og det har jeg knageme betalt til ud af egen lomme alle årene på arbejdsmarkedet, så det er min egen forsikring, og hvorfor skal den blandes med min hustrus indtægt? Når jeg nævner ældre check er det jo fordi den bliver kun udbetalt til værdigt trængendes som lever under et bestemt minimum, og dét er der mange der så sørger for de kommer ned på, ved at omgås reglerne lidt løst.
Det jeg kunne ønske var en borgerløn, hvor alle fik et beløb de kunne leve af i dagens Danmark, der er penge nok, tag nogle af de beløb staten sender ud til andre lande og tag nogen af de penge de ødsler ud på mere eller mindre lovlige flygtninge, de får ofte meget mere end vi danskere nogensinde vil kunne opnå, selv om mange omgås reglerne løst. Men er det sådan man skal snyde med arme og ben for at overleve som ældre i Danmark? Der bliver snydt og bedraget alle vegne i samfundet, derfor er der ikke penge til at give de ældre uden hus bil og vovse en ordentlig behandling, og mange af de lige her nævnte ældre render rundt i Ishøj og praler af alt det juks og jød de laver samtidig med de vifter grinende med Pia's Ældrecheck som de slet ikke er berretiget til at modtage, men man gider ikke at gå sagerne efter fordi det koster også penge.....
 
09.10-2012 | 08:27 af Karin Pedersen
Hvorfor skal ens samlever forsørge en når du som 18 årig starter ud med at skulle kunne forsørge dig selv !! Og hele sit liv skal man jo betale skat som et enkelt individ...Du skal først straffes når der skal udbetales noget fra staten selv om der bliver sparet på at man har 1 fælles udgift til husleje og mange andre ting som man deler om... Det er altså ikke let at klare sig på den allermindste førtidspension og så have sukkersyge og skal købe medicin og fodterapeut for at man kan have et nogenlunde liv sidste år viste min ctr saldo over 23000kr. da jeg fik min pension før 2003 får jeg ikke mere end 6800 + 2700 i skattefri tillæg. Det er ikke meget men jeg har overlev endnu :-) Jeg kan desværre ikke få nogen som helst ekstra tilskud til hjælp til min sukkersyge da jeg skal udrede alt for kommunen ...det skulle jeg ikke hvis jeg havde fået pension efter 2003. Der burde da ikke være forskel på hvornår du får din pension og en ret til hjælp når du får en ekstra sygdom lagt oveni den der gør at du får pensionen.. Bortset fra alt det dårlige vil jeg håbe at alle har en god dag !! :-)
 
12.10-2012 | 03:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites