Et bredt polisk flertal er i dag kommet til enighed om en ny aftale om løn- og pensionsvilkår for politikere.
Aftalen betyder blandt andet, at folketingsmedlemmernes pension skal følge befolkningens. Den ændrer dog ikke ved, at politikere langt hurtigere end almindelige danskere kan optjene store pensioner.
Eksempelvis kan en minister på blot otte år optjene det samme i pension, som en almindelig HK’er skal knokle 222 år for, skriver Ekstra Bladet.
Hos Enhedslisten, der ikke er en del af aftalen, mener politiske ordfører Pernille Skipper, at dagens såkaldte vederlagsaftale er et skridt i den rigtige retning. Hun savner dog et opgør med den hurtige optjening.
- Næste skridt er et opgør med de høje pensioner. På få år kan en politikere optjene det samme, som det vil tage en gennemsnitlig lønmodtager årtier at tjene ind, siger Pernille Skipper til Ritzau.
Fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lyder argumentet, at man ikke har rørt ved lønnen og derfor heller ikke vil røre pensionsordningen.
- Vi synes ikke, at lønnen skal sættes op, så derfor, som konsekvens af det, ser vi heller ikke på pensionsordningen, siger finansminsteren i følge Ekstra Bladet fra Folketingets talerstol.
Borgmestre kan se frem til lønstingning
Aftalen er indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative.
Den betyder, at de politikere, der vælges ind ved næste valg, skal følge almindelige danskeres pensionsalder. Den bliver løbende hævet i takt med, at danskerne i gennemsnit lever længere.
I dag kan folketingspolitikere ellers gå på pension allerede fra efterlønsalderen frem for at vente til folkepensionsalderen. Ligesom de politikere, der er valgt ind før 2007, allerede som 60-årig kan kaste sig over pensionisttilværelsen. Men de regler ændres altså fremadrettet.
Samtidig betyder aftalen, at borgmestre og regionsformænd kan se frem til en klækkelig lønstigning på hele 31,4 procent fra 1. januar 2018 efter de næste valg til kommuner og regioner. Det sker fordi de ikke har fået reguleret løn siden 1994.
Dagens aftale skal også sikre, at politikere ikke aflønnes dobbelt, som tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) blev, da han både modtog ministerløn samt eftervederlag fra sin tid som regionsrådsformand i Region Syd. Han frasagde sig dog efter en massiv kritik eftervederlaget.
Ministre skal heller ikke længere kunne modtage ministerpension efter blot få ugers arbejde, som eksempelvis SF'eren Jonas Dahl var berettiget til efter kun seks uger som skatteminister.
Politikernes løn- og pensionsvilkår har længere været til debat. Tidligere på året fremlagde den såkaldte Vederlagskommission sine anbefalinger, der blandt andet inkluderede markante lønstigninger til medlemmer af Folketinget, men til gengæld en lavere pension. Politikernes pensionsordning blev i den forbindelse af kommissionen stemplet som ’helt ekstremt lukrativ’. Men det brede politiske flertal altså valgt ikke at følge Vederlagskommissionens anbefalinger.
- Danske folketingspolitikere får 685.871 kroner om året plus et varierende beløb i boliggodtgørelse.
- Dertil kommer pension, der varierer voldsomt alt efter, hvor længe de har siddet i Folketinget.
- Har man siddet på tinge i mindst et år, får man indbetalt 79.142 kroner i pension om året.
- Har man siddet i mere end 20 år får man den højeste sats: 348.572,16 kroner om året.
- Ministre får en årsløn på mellem 1.171.318 kroner årligt og op til de 1.464.148 kroner statsministeren får. Folketingets formand får det samme som statsministeren.
- Deres pensionsindbetaling svinger mellem et årligt beløb på 86.598 kroner og helt op til 318.472 kroner om året.
Kilder: Folketinget og Politiken