"Det er både latterligt og virkelig dumt, at nogle pædagoger i København beder forældrene om at lade børneovertøj med for mange knapper blive hjemme," udtaler Det Konservative Folkepartis politiske leder til Jyllands-posten.
Han troede først, det var en dårlig joke, da han hørte om pædagogernes klager.
Pædagogerne har ifølge ham fuldstændig glemt, hvad deres fag drejer sig om - nemlig at tage vare på andre folks børn.
"Det er virkelig dumt, hvis de vil tages seriøst. Det skader alvorligt deres fag, når folk hører om så dårlig arbejdsmoral," siger han.
Lad knapperne blive hjemme
Reaktionen kommer efter en rundspørge foretaget af P4 København, der viste at flere institutioner i København beder forældrene om at lade trykknapperne blive derhjemme.
"Pædagogerne er særligt generet af det i deres tommelfingre. Hvis der er for mange trykknapper knapper vi kun én," forklarede pædagogisk leder i vuggestuen Barndommens Gade på Vesterbro, Lis Winther til P4 København.
Kilde: Jyllands-Posten.dk