KAOS MED KÆRESTEPENGE
Politiker: Fejl i kærestesager i 35 kommuner
Ifølge kommunalpolitiker fra Norddjurs Kommune er sager om gensidig forsørgelsespligt så smækfulde af fejl, at mange skal have pengene tilbage. Han siger, han har kendskab til fejl i 35 kommuner.
- Ankestyrelsens krav stemte slet ikke overens med den sagsbehandling, jeg havde set hos de kontanthjælpsmodtagere, jeg havde hjulpet, siger Ulf Harbo.
- Ankestyrelsens krav stemte slet ikke overens med den sagsbehandling, jeg havde set hos de kontanthjælpsmodtagere, jeg havde hjulpet, siger Ulf Harbo. Privat


En bombe under økonomien i kommunerne. Det kalder kommunalpolitiker Ulf Harbo de mange fejl, der har vist sig i sagerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende.

Fejl, der betyder, at kontanthjælpsmodtagere har ret til at få op til 90.000 kroner tilbagebetalt.

Han har arbejdet for at kortlægge omfanget af fejl i sagsbehandlingen over hele landet.

Ulf Harbo er valgt for Enhedslisten i den jyske kommune Norddjurs, hvor han har været bisidder for mange kontanthjælpsmodtagere.

Ifølge Ulf Harbo har han fået samlet tilkendegivelser fra borgere i 35 kommuner om, at der er sket fejl.

- Mange kommuner lader som ingenting, fordi de tænker, at kontanthjælpsmodtagere ikke kender forvaltningsloven, siger han.

De hårdest ramte blev ramt

Han gik i gang, da han opdagede en ny afgørelse fra Ankestyrelsen i august sidste år. Den handlede om, hvordan kommunerne skal forvalte gensidig forsørgelsespligt.

- Ankestyrelsens krav stemte slet ikke overens med den sagsbehandling, jeg havde set hos de kontanthjælpsmodtagere, jeg havde hjulpet, siger Ulf Harbo.

Blandt andet stillede Ankestyrelsen flere krav til, hvad der skal til, før kommunen kan sige, man er samlevende i et ægteskabslignende forhold, som loven siger.

Ulf Harbo sendte en klage på vegne af en af de borgere, han kendte. Ankestyrelsen gav dem medhold i, at Norddjurs Kommune havde behandlet sagen forkert.

Siden har han via grupper for syge og kontanthjælpsmodtagere på Facebook opfordret flere til at klage.

- Mange af de borgere, der er hårdest ramt, er ulovligt parkeret på kontanthjælp i mange år, selvom de har ret til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. De har hutlet sig igennem, måske med hjælp fra en kæreste, og så kom gensidig forsørgelsespligt, og alt brød sammen for dem, siger Ulf Harbo.

Han håber, at hans opråb og hjælp til at skrive klagebreve kan bringe styr på tingene i kommunerne, så alle dem, der har været ramt af fejl i sager om gensidig forsørgelse, får pengene tilbagebetalt og får en korrekt afgørelse.

skjultitel
Ulf Harbo (EL) siger, han har tilkendegivelser fra kontanthjælpsmodtagere om fejl i sagsbehandlingen i disse kommuner:


Aabenraa,
Allerød
Assens
Billund
Brønderslev
Esbjerg
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Halsnæs
Helsingør
Hjørring
Holbæk
Horsens
Hvidovre
Ikast-Brande
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Mariager
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Odense
Randers
Skive
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Vejle
Aalborg
Aarhus

 

Avisen.dk har ikke haft mulighed for efterprøve påstanden om fejl i alle de nævnte kommuner.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.