Politiformand: Ny folkeafstemning om Europol er den bedste løsning
Claus Oxfeldt advarer om, at en parallelaftale om Europol kun bliver den næstbedste løsning. Nummer et er fuldt medlemskab af Europol, og derfor håber han, at Venstre holder fast i tanken om en ny folkeafstemning.  
Et fuldgyldigt medlemskab af Europol er det bedste, og en parallelaftale kun det næstbedste, mener politiformand Claus Oxfeldt. Og den eneste vej til fuldgyldigt medlemskab af Europol er en folkeafstemning.  
Et fuldgyldigt medlemskab af Europol er det bedste, og en parallelaftale kun det næstbedste, mener politiformand Claus Oxfeldt. Og den eneste vej til fuldgyldigt medlemskab af Europol er en folkeafstemning.   Foto: Sophia Juliane Lydolph, Scanpix.


Det er en rigtig god idé med en ny folkeafstemning om medlemskab af det europæiske politisamarbejde, Europol, i løbet af de næste ti måneder, mener formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt.

Skal formanden for Danmarks godt 11.000 politibetjente vælge mellem en folkeafstemning eller en parallelaftale, foretrækker han klart en folkeafstemning, også selvom der er en indbygget risiko for, at danskerne stemmer nej.

- Det er vigtigt, at vi har et fuldt medlemskab af det europæiske politisamarbejde i forhold til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, narko, terror og alt, hvad der ellers kan være af forbrydelser i relation til udlandet. Der er Europol et fantastisk godt redskab, mens en parallelaftale for så vidt ikke er god nok, siger han.

Ærgerlig over V-tilbagetog

Derfor var det sød musik i politiformandens ører, da han i dag i Politiken så Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen udtale, at en ny folkeafstemning om Europol  kan være på trapperne, hvis der ikke er forhandlet en parallelaftale på plads i Bruxelles inden nytår.

Men senere på dagen har Jan E. Jørgensen været på tilbagetog og sagt, at regeringen har fuld fokus på at hive en parallelaftale hjem inden 1. maj næste år. Den dag falder Danmark nemlig ud af Europol-samarbejdet, fordi vi ved folkeafstemningen 3. december sidste år stemte nej til at droppe det såkaldte retsforbehold.

Tilbagetoget fra Venstres EU-ordfører ærgrer Claus Oxfeldt.

- Jeg mener selvfølgelig, at det er godt, hvis der kommer en folkeafstemning alene om Europol. Det er klart at foretrække, for jeg synes, at det er vigtigt for dansk politi og for Danmark at være fuldgyldige medlemmer af Europol, lyder det fra politiformanden. 

Brexit gør forhandlinger svære

Politiformanden understreger, at han ikke vil blande sig i det politiske spil om en afstemning, men at han alene tager stilling udfra et politifagligt standpunkt. 

- Det rigtigste og det bedste er, at vi har fuldstændig samme muligheder i vores efterforskningsarbejde som i dag. Indtil maj næste år har vi et fuldt medlemskab af Europol, men vi ryger helt ud, hvis vi ikke har forhandlet en parallelaftale på plads inden. Og hvis det ikke lykkes inden, bliver det endnu sværere få en aftale på plads, siger Claus Oxfeldt.

Efter at briterne har stemt nej til fortsat EU-medlemskab, har politiformanden fået endnu mere sved på panden i forhold til, om Lars Løkke kan nå at få en parallelaftale på plads i lyntempo.

- Jeg kan godt forestille mig, at det ikke står øverst på dagsordenen, at Danmark som det eneste EU-land overhovedet skal have en parallelaftale i forhold til Europol. Alle andre EU-lande er jo direkte medlemmer af Europol, og det glemmer man også i den danske debat, siger han.

Vil ikke ud på et sidespor

I dag har 14 andre lande udenfor EU en parallelaftale med Europol. Det gælder blandt andet USA, Norge, Schweiz og Colombia.

- Men det er en meget broget flok af lande, og de bliver sat mere og mere ud på et sidespor. Fordi det er så forskellige typer af lande, er de ikke en aktiv del af Europol. De sidder heller ikke i samme bygning, hvilket jo ellers er en helt klar fordel for efterforskningsarbejde. Der er ingen tvivl om, at de lande, der er direkte tilknyttet Europol, arbejder tættere og tættere sammen, fastslår han.  

Claus Oxfeldt vil meget nødig se dansk politi kørt ud på et sidespor og på en helt anden matrikel end Europols, fremhæver han. 

- Ud fra et politifagligt synspunkt er der ingen tvivl om, at det er nummer et at være fuldgyldigt medlem af Europol. Hvordan man så når frem til det, ved jeg ikke, men det vil være det bedste, og fra den stol jeg sidder i, er det hvad jeg går op i, fastslår han. 

Parallelaftale sender os udenfor døren 

I debatten op til sidste års folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet forsikrede blandt andre Dansk Folkeparti, at danskerne godt kunne stemme nej uden risiko for at glide ud af det europæiske politisamarbejde. For hvis en parallelaftale skulle glippe, ville en ny folkeafstemning være plan B. Nogenlunde samme toner lød fra Enhedslisten.

- Enhedlisten, LA og DF lovede nærmest, at det ikke ville ændre noget overhovedet i forhold til fortsat dansk medlemskab af Europol. Og hvis det krævede en ny afstemning, måtte man gøre det. Jeg husker, at de partier fastslog, at intet ville ændres for dansk politi. Men der kan jeg bare sige, at det ændrer noget for dansk politi, fastslår han og henviser til, at en parallelaftale sender dansk politi udenfor døren i mange henseender. 

Claus Oxfeldt tvivler på, at en parallelaftale kan sikre samme tætte tilknytning og lige adgang til Europolsamarbejdet som nu for efterforskerne i dansk politi. Og det bekymrer ham. 

- Som formand for Politiforbundet vil jeg være mest tryg ved, at vi har et fortsat medlemskab af Europol. Og hvis det kan lade sig gøre med en ny afstemning, så er det fint. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.