Politiet skal angribe bjerge af svindelsager
Antallet af sager om bedrageri og skattesvindel skal halveres i Københavns Politi, har Rigsadvokaten bestemt.
Antallet af betjente, der arbejder med bedrageri, skattesvig og anden økonomisk kriminalitet, er fordoblet i Københavns Politi. Det er særlig aktion for at få sagsbunker væk, fortæller advokaturchef Henrik Helmer Steen (arkivfoto).
Antallet af betjente, der arbejder med bedrageri, skattesvig og anden økonomisk kriminalitet, er fordoblet i Københavns Politi. Det er særlig aktion for at få sagsbunker væk, fortæller advokaturchef Henrik Helmer Steen (arkivfoto). Foto: Mik Eskestad/Polfoto


Landet over forsøger politiet at gøre en ekstra indsats for at få has på store bunker af sager om økonomisk kriminalitet.

I Københavns Politi var der ved årets begyndelse 5200 verserende sager, og når nytårsklokkerne bimler næste gang, skal tallet være nedbragt til 2600.

Målet om oprydningen og dens resultat kommer fra landets øverste anklager.

Rigsadvokaten har beordret alle politikredse til at se alvorligt på et velkendt smertensbarn - nemlig at sager om bedrageri og andre former for økonomiske forbrydelser hober sig op og bliver for gamle, før de afgøres.

- Vi er meget glade for initiativet. Vi vil gerne have ryddet op, så vi kan koncentrere os om at behandle de nye sager, vi får ind eller selv tager initiativ til, siger advokaturchef Henrik Helmer Steen i Københavns Politi.

Lykkes manøvren, betyder det, at politiet i højere grad kan tage fat på fænomener, som opstår akut.

- Så kan vi arbejde mere fremadrettet og for eksempel tidligt få grebet ind mod personer, der begår organiseret kreditsvindel, inden vi får måske i hundredvis af enkeltanmeldelser, efter at folk er blevet snydt, forklarer Henrik Helmer Steen.

Antallet af efterforskere, der ser på mandatsvig, skattesvindel og bedrageri, er stort set fordoblet i Københavns Politi i år.

- På gode dage er der et godt stykke over 100, der efterforsker økosager, siger advokaturchefen.

Indsatsen styres blandt andet ved at måle antallet af timer, som anmeldelserne skønnes at koste.

I bunkerne var der 1. januar cirka 73.000 efterforskningstimer, og nu er man nået ned på 40.000 timer.

Betjentenes arbejde skal derefter vurderes af jurister. De afgør, om der skal rejses tiltale - eller om sagerne skal sluttes.

Men oprydningen fører ifølge Henrik Helmer Steen ikke til, at flere sager end tidligere henlægges eller sluttes.

- Det er en del af beskeden fra Rigsadvokaten, at bunkeafviklingen ikke må medføre, at sager, der kan føres til domfældelse, sluttes, siger han.

- Noget andet er så, at det i nogle sager kan være vanskeligt at føre det nødvendige bevis, hvis det er noget tid siden, at forholdene er begået, tilføjer han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.