Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Politiet på sporet sexkrænkers færden

Politiet får 70 henvendelser om sexovergreb på 11-årig. Ifølge pigen var manden nærmest høflig efter overgreb.

30. okt. 2012 kl. 16:00 (opdateret kl. 16:30)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Fyns Politi vil fortsat gerne høre fra vidner, der ved noget om en omtalt camping- eller skurvogn.
Fyns Politi vil fortsat gerne høre fra vidner, der ved noget om en omtalt camping- eller skurvogn. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Fyns Politi arbejder på at kortlægge gerningsmandens færden i sagen fra Vester Skerninge på Sydfyn, hvor en mand fredag begik et groft seksuelt overgreb på en 11-årig pige.

Politiet leder efter manden, der er 45-50 år, og en bøn til offentligheden om hjælp har givet 70 henvendelser, som nu bruges til at finde ud af, hvor manden har været også før og efter overgrebet.

Henvendelserne handler om konkrete personer, om mandens bordeauxrøde bil, hvor overgrebet fandt sted på bagsædet, og om en campingvogn eller skurvogn med noget orange på, som pigen i et skovområde så fra bilen.

Gerningsmandens bordeauxrøde bil er formentlig en ældre model med fem døre, og ifølge pigen lugtede både bil og gerningsmand af tobaksrøg.

Desuden har pigen fortalt, at manden næsten var høflig over for hende efter sin ugerning.

- Han hjalp hende tøjet på og bandt hendes sko, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen, Fyns Politi.

Nogle af de henvendelser, som politiet bruger til at kortlægge gerningsmandens færden, kommer fra folk, der har set bilen i området omkring Vester Skerninge.

- Vi har vidner, der mener at have set bilen i dagene op til forbrydelsen. Deres iagttagelser vil også indgå i kortlægningen, så vi forhåbentlig kan stykke et mere tydeligt billede sammen af gerningsmandens færden, siger Henrik Justesen.

Et anonymt tip om en bestemt navngiven person er blevet efterprøvet af politiet, men det spor har vist sig ikke at være brugbart.

Den 11-årige pige blev kontaktet af manden, da hun fredag klokken cirka 14.20 steg af skolebussen i Vester Skerninge. Han tvang hende ind i bilen og kørte hende ind i et skovområde, hvor han forgreb sig på hende på bagsædet.

Bagefter satte han hende af ved Sømarksvej tæt på krydset Balvej og Ravnegårdsvej.

Manden er 175-180 centimeter høj og almindelig til kraftig af bygning. Han beskrives som lys i huden og dansktalende.

Han havde en sort jakke på, muligvis en arbejdsjakke, lyseblå cowboybukser med bælte, sort hue og en mørk halsedisse, som dækkede hans underansigt.

Politiet søger vidner, der har set manden, eller den ældre bordeauxrøde bil af ukendt mærke særligt fredag mellem 14 og 15 i området omkring Brunsvej og Sømarksvej i Vester Skerninge.

Politiet er også interesseret i henvendelser om campingvognen eller skurvognen.

Læs også: Chauffør får bøde på 300.000 i kæmperazzia

Læs også: Dækrazzia på vej: Se her hvor i landet

Læs også: Hus brændt ned efter teenagepiges overdosis

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites