Politiet offentliggør foto: Han klippede tommeltot af offer
Nordjyllands Politi efterlyser Michael Brønnum Fabrin, som er mistænkt for at have begået yderst grov vold. Politiet advarer borgerne mod selv at forsøge at tilbageholde manden.
Den 35-årige efterlyste Michael Brønnum Fabrin beskrives som 184 centimeter høj, almindelig af bygning, skaldet, med blå øjne og flere tatoveringer, bl.a. på halsen.
Den 35-årige efterlyste Michael Brønnum Fabrin beskrives som 184 centimeter høj, almindelig af bygning, skaldet, med blå øjne og flere tatoveringer, bl.a. på halsen. Nordjyllands Politi


Nordjyllands Politi sender nu en efterlysning ud i sagen om et yderst groft voldstilfælde i Hobro, hvor en gerningsmand 11. marts på åben gade klippede en tommelfinger af sit offer og slog og sparkede sit offer, en mand på 22 år.

Politiet mistænker den 35-årige Michael Brønnum Fabrin for at stå bag forbrydelsen og efterlyser nu manden, som man vil have anholdt og fremstillet i et grundlovsforhør.

Ser man Michael Brønnum Fabrin, skal man ringe til politiet - og IKKE selv prøve at pågribe ham:

- Hvis man ser den formodede gerningsmand, så skal man straks henvende sig til nærmeste politi på telefonnummer 114, siger politikommissær Preben Møller, der i en pressemeddelelse advarer mod borgerne mode selv at forsøge at tilbageholde den formodede gerningsmand.

Michael Brønnum Fabrin beskrives som: 184 centimeter høj, almindelig af bygning, skaldet, med blå øjne og flere tatoveringer, bl.a. på halsen.

35-årige Michael Brønnum Fabrin, som politiet mistænker for at stå bag voldsforbrydelsen. Foto: Nordjyllands Politi

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.