Politiet løslader mistænkelig mand ved synagogen
Politiet har ladet en 37-årig litauisk mand gå, efter at han tidligere onsdag blev anholdt midt i København.
Politiet har ladet en 37-årig litauisk mand gå, efter at han tidligere onsdag blev anholdt midt i København.
Politiet har ladet en 37-årig litauisk mand gå, efter at han tidligere onsdag blev anholdt midt i København. Foto: Jens Dresling/Polfoto


Københavns Politi har onsdag aften løsladt den mand, der tidligere blev anholdt efter at have opført sig mistænkeligt foran den jødiske synagoge i Krystalgade i København.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse, der fortæller, at det drejede sig om en 37-årig litauisk mand.

- Umiddelbart op til anholdelsen var personen, af det tilstedeværende bevogtningspersonale fra politiet, set ligge og bede ud for en opgang over for synagogen.

- Efterfølgende blev han råbt an af politiet, der af sikkerhedsmæssige årsager og på baggrund af mandens adfærd, trak deres tjenestepistol, skriver politiet.

Manden blev anholdt kort før klokken 19. Men efter endt afhøring og visitation besluttede politiet, at det var okay at lade manden gå.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.