En seksårige dreng var mandag ude at handle med sin far i Superbrugsen i Karlslunde. Her blev han angiveligt antastet af en 52-årige mandlig kunde i butikken, skriver TV 2.
Den 52-årige ragede først den seksårige dreng på numsen uden på bukserne. Derefter stak han sin hånd ned i drengens bukser.
- I første omgang fortæller drengen sin far, at han har mødt en klam mand. Først senere på aftenen kommer det frem, hvad der virkelig er sket, og det blev anmeldt til politiet, siger Carsten Andersen, som er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2.
Videoovervågning knalder gerningsmand
Politiet kunne i går anholde den 52-årige efter at have identificeret ham på butikkens overvågningskamera.
- Vi er lige nu ved at undersøge, om der er flere lignende forhold, som vi skal tale med den anholdte om, siger Carsten Andersen, til TV 2.
Han betegner sagen som meget grov, og det bliver i dag vurderet, om den 52-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.