Politiet i Ferguson: "Denne mand skød mod betjente"
Amerikansk politi offentliggør nu optagelser fra urolighederne i Missouri, hvor stemningen er højspændt, efter to unge, farvede mænd blev skudt af betjente i weekenden.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Ifølge politiet i Ferguson var det den 18-årige Tyrone Harris Jr., der åbnede ild mod en politibetjent søndag. Skyderiet skete, mens flere hundrede demonstranter markerede årsdagen for politidrabet på Michael Brown tæt på. Nu har myndighederne offentliggjort overvågningsoptagelser fra episoden, der angiveligt viser, hvordan den nu anholdte og hårdt sårede Tyrone Harris Jr. trækker en pistol, efter der var blevet skudt. Amerikansk politi kæmper i disse dage med voldsom kritik af betjentenes metoder, og politiet bliver anklaget for at agere racistisk og voldeligt i flere sager landet over, hvor unge, farvede ofte ubevæbnede amerikanere er blevet skudt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.