Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Politiet får nummer på ryggen

Skal politibetjente bære et nummer på uniformen, så de lettere kan identificeres? Det mener SF og EL. Justitsministeriet overvejer metoden.

9. aug. 2012 kl. 17:12
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Den danske politiuniform som den ser ud i dag.
Den danske politiuniform som den ser ud i dag. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Sy et nummer fast på politiets uniformer. Så kan betjentene ikke løbe fra det, hvis de er voldelige mod borgere eller på anden måde opfører sig kritisabelt.

Sådan lyder forslaget fra SF og Enhedslisten, efter at statsadvokaten har måttet droppe en sag, hvor to borgere havde klaget over politiet, som de hævder var for hårdhændet i forbindelse med en helt forfejlet anholdelse i 2009.

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas må lægge den særprægede sag på hylden efter to et halvt års efterforskning, fordi politiet ikke har kunnet finde frem til de involverede betjente - på trods af, at der findes et billede af betjentene fra anholdelsen.

- Hvis de enkelte betjente bærer klart synlige numre, vil det gøre det langt nemmere at klage over konkrete krænkelser. Og vi vil sikre os, at vi ikke kommer til at stå i sådan en absurd situation igen, lyder det fra Enhedslistens fungerende retsordfører, Christian Juhl.

Dermed lægger partiet sig på linje med SF, hvor retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt allerede i 2009 foreslog den daværende justitsminister, Lars Barfoed (K), at indføre metoden.

- Man kan ikke se, at ordningen har nogle ulemper bortset fra omkostningerne ved at producere uniformsmærkerne, udtalte Lars Barfoed (K) dengang - uden at forslaget altså blev til virkelighed.

Justitsministeriet oplyste torsdag, at embedsmænd i øjeblikket vurderer fordele og ulemper ved at nummerere landets betjente, men der er ikke sat dato på en endelig afgørelse.

I Norge har politifolk båret numre siden 2004, og erfaringerne er gode.

- Beslutningen blev truffet efter en debat om, hvorvidt politifolk havde optrådt racistisk i flere tilfælde. Debatten lagde sig efter numrene blev indført, siger forbundsleder Arne Johannessen fra norsk politis fællesforbund.

Den danske debat har rejst sig efter en fejlslagen politiaktion under klimatopmødet i København.

Her rykkede politiet ud for at fange en eftersøgt terrorist, men forvekslede den eftersøgte med en uskyldig flyttemand og anholdt dermed den forkerte samt fire andre uskyldige mennesker.

Læs også: Foto af ukendte betjente er ikke interessant

Læs også: Politikere undrer sig over voldelige betjente

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites