Politiet evakuerer i Københavns lufthavn
Fundet af en mistænkelig kuffert får politiet til at evakuere dele af Københavns Lufthavn.
En del af Terminal 3 i Københavns Lufthavn er evakueret. Arkivfoto.
En del af Terminal 3 i Københavns Lufthavn er evakueret. Arkivfoto. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


En mistænkelig kuffert gør, at metroen ikke kører til Københavns Lufthavn.

En del af lufthavnens Terminal 3 er desuden evakueret, indtil kufferten er undersøgt, oplyser Københavns Politi tirsdag eftermiddag til Ritzau.

- Vi er ved at evakuere og har sendt en hund ud for at snuse, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen, Københavns Politi.

- Togene stopper ikke på perronen, og så er dele af Terminal 3 evakueret, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.