Prins William og hertuginde Kate kommer formentligt til at vælte sig i barselsgaver, når parrets nye guldklump kommer til verden, men i sidste uge fik de en noget overraskende levering.
Uden for portene til Buckingham Palace stod to kæmpe bamser. Bjørnene var tre meter høje, og bar henholdsvis et diadem og en krone. På brystet havde bamserne en roset i henholdsvis lyserød og blå. Det skriver Best Daily.
Det royale par venter deres andet barn, og terminsdatoen er i slutningen af april. De to kæmpebamser var derfor en lidt for tidlig barselsgave fra det britiske bettingbureau William Hill. Det er endnu uvist, om hertuginde Kate venter sig en pige eller en dreng, men det var der altså taget hensyn til i gaven.
Før gaven blev leveret uden for slottets porte, havde de tre meter høje bamser turneret London rundt på ladet af en varevogn.
Desværre var det britiske politi ikke begejstrede for gaven, som det så som en sikkerhedstrussel for kongefamilien. Derfor beordrede politiet bamserne bag lås og slå.
- Vi er kede af, at det ikke var muligt at sætte vores fantastiske bamse af, men vi har ikke opgivet håbet. Bamserne bliver opbevaret, indtil vi beslutter os for, hvad vi vil gøre, siger Rupert Adams, der er talsperson for Willam Hill, til Best Daily.
Her kan du se billederne af den enorme barselsgave:
http://royalista.com/96829/william-kate-get-giant-gift-seized-police/
Newspaq