Politiet beder om hjælp: Hvem er død kvinde?
Fyns Politi har fundet en død kvinde nær Odense Motorbådsklub. Politiet kender endnu ikke personens identitet.
Politiet har fundet et lig i havnen i Odense. (arkivfoto)
Politiet har fundet et lig i havnen i Odense. (arkivfoto) Foto: Colourbox/free


Fyns Politi søger hjælp fra offentligheden til at identificere en kvinde, som søndag blev fundet død i vandet ved Kanalvej i Odense.

Det var lidt før middagstid, at politiet fik besked om den døde person i vandet nær Odense Motorbådsklub.

Dykkere blev sat ind på sagen, og søndag aften kunne politiet konstatere, at kvinden efter alt at dømme har begået selvmord.

Hun var cirka 35 til 45 år, almindelig til buttet af bygning. Det mørkeblonde hår var sat op med et spænde i nakken.

Kvinden var iført en grålig trøje, blå cowboybukser, brune korte støvler og en sort jakke med hætte og lynlås. Hun var formentlig cyklet til stedet, oplyser politiet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.