Politiet anholder person på Amager
En person er ifølge politiet blevet anholdt ved en udramatisk politiaktion på Amager.
Efter weekendens terrorangreb i København, hvor to civile mistede livet og fem politibetjente blev såret, er opmærksomheden omkring politiets handlinger skærpet.
Efter weekendens terrorangreb i København, hvor to civile mistede livet og fem politibetjente blev såret, er opmærksomheden omkring politiets handlinger skærpet. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


I kølvandet på weekendens terrorangreb i København er opmærksomheden skærpet omkring politiets gøren og laden i bybilledet. Onsdag har man observeret bevæbnet politi i en aktion på Amager, og politiet bekræfter, at man har gennemført en politiforretning.

Ifølge kommunikationsafdelingen hos Københavns Politi er der foretaget en anholdelse. Det er foregået udramatisk, lyder det.

Politiet skriver onsdag eftermiddag på Twitter, at sagen drejer sig om, at to unge via e-mail har fremsat trusler. Den anholdte er ved at blive afhørt.

Ind til videre har afhøringen ikke givet anledning til yderligere tiltag, lyder det i Twitter-meddelelsen.

Politiet kan ikke oplyse, om anholdelsen har noget med weekendens terrorangreb at gøre. Det skyldes hensynet til efterforskningen. Sådan lyder det fra kommunikationschef i Københavns Politi, Mads Jensen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.