En del danskere har i løbet af ugen modtaget et mystisk telefonopkald fra et italiensk telefonnummer. Det skriver Nordsjællands Politi, der på Facebook advarer mod det italienske opkald.
"Hvis du bliver ringet op af +39 029475 3831 – eller måske et andet +39-telefonnummer, du ikke kender – skal du ikke besvare opkaldet," advarer politiet.
"Og du skal ikke ringe tilbage til nummeret, da der formodentlig er tale om svindel."
Politiet beder borgerne fortælle videre til andre, at de skal være opmærksomme på de mystiske italienske opkald.