Hold godt fast på rattet og hold øje med vejen, hvis du skal kører på arbejde på landevejene i Syd- og Sønderjylland onsdag morgen.
Haglbyger har generet området, og derfor er der risiko for aquaplaning.
Syd- og Sønderjyllands Politi råder derfor bilister til at køre efter forholdene.
DMI melder ellers om en del sol først på onsdagen.
Senere vil det dog blive skyet fra sydvest, og temperaturerne svinger mellem ni og 13 grader. I aften og i nat bliver det igen vådt, når regnbyger rammer vestfra.