Politiet advarer: Glatte veje truer påsketrafik
Pas på i trafikken onsdag morgen - fere veje er glatte.
Der saltes flere steder i landet onsdag morgen. Pas på i trafikken.
Der saltes flere steder i landet onsdag morgen. Pas på i trafikken. Claus Fisker/Scanpix


Påskeferie-trafikanter og morgenbilister har god grund til at holde et ekstra vågent øje med trafikken onsdag.

Flere steder i landet advarer politiet nemlig mod glatte veje.

Især i det jyske kan det glatte føre skabe problemer:

- Godmorgen - der saltes flere forskellige steder i kredsen. Vejene er lumske, da de kan være fugtige og glatte. Kør forsigtigt, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

- På E45 - Sønderjyske Motorvej - nord for Haderslev og på E20 - Esbjerg Motorvejen - øst for Vejen, er saltning iværksat, skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

Vejdirektoratet skriver samtidig på deres hjemmeside, at der ligger vand i venstre spor på E47 Motorring 3, mellem Frederikssundsvej og motorvejskryds Gladsaxe i begge retninger.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.