Der udbrød voldsomme uroligheder på gaderne i den amerikanske by Milwaukee i staten Wisconsin, hvor der blev kastet sten mod betjente og sat ild til adskillige parkerede biler, herunder en politibil.
Årsagen til uroen var nyheden om en 23-årig mand, der var blevet skudt og dræbt af betjente, da han ifølge politiet var bevæbnet med et skydevåben og på flugt fra et gerningssted.
Politiet i Milwaukee oplyser, at flere betjente er såret af stenkast efter sammenstød med de over 100 demonstranter.