Politiet i Frankrig gik på gaden i 60 byer landet over for at demonstrere deres utilfredshed med det, som ordensmagten selv beskriver som et "voksende had og vold mod politiet" i forbindelse med en række voldsomme demonstrationer mod politiske reformer i landet.
Men paradoksalt nok så gik et stort antal moddemonstranter på gaden i blandt andet Paris, hvor der blev sat ild til en politibil og råbt slagsange mod politiet, der måtte gøre brug af peberspray og foretage en række anholdelser i hovedstaden.