Politi: Mand kvalte og satte ild til kone
27-årig mand nægter i grundlovsforhør i Esbjerg, at han dræbte sin hustru og satte ild til hende
En 27-årig mand nægter sig skyldig i at have stranguleret og sat ild til sin kone.
En 27-årig mand nægter sig skyldig i at have stranguleret og sat ild til sin kone. Foto: Colourbox/free


En 29-årig kvinde, der blev fundet død efter en brand i Vejen onsdag eftermiddag, blev først stranguleret.

Det mener politiet, som har sigtet hendes mand for drab.

Først skal han have stranguleret hende, hvorefter han skal have overhældt hende med en brændbar væske og sat ild til.

Manden, der er 27 år, blev anholdt i sagen onsdag, men nægter sig skyldig.

- Jeg har ikke gjort det. Jeg elsker min kone, siger manden under et grundlovsforhør i Esbjerg torsdag, skriver ekstrabladet.dk.

Torsdag morgen kunne politiet ikke give oplysninger om den præcise sigtelse, som ville blive rejst mod den anholdte.

Men i grundlovsforhøret er det altså kommet frem, at manden sigtes for drab.

Torsdag formiddag har teknikere arbejdet på brandstedet, en lejlighed på Rolighedsvej.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.