Opdateret lørdag 6/8/2016 11:20: Pigen er fundet i god behold og er ikke længere efterlyst.
Sydøstjyllands Politi efterlyser en 16-årig pige, der natten til lørdag forsvandt fra Vejle Sygehus.
- Vi er bekymrede for hendes helbred, og derfor vil vi meget gerne i kontakt med pigen hurtigst muligt, siger vagtchef Martin Rasmussen til Ekstra Bladet.
Pigen forsvandt fra Vejle Sygehus i nat klokken 01.24 og politiet mener, at pigen stadig opholder sig i eller omkring Vejle.
Hun er iklædt en læderjakke og går foroverbåret, oplyser politiet, der beder folk kontakte politiet, hvis de ser pigen.
Martin Rasmussen oplyser til Ekstra Bladet, at pigen er tyndere idag, end hun er på det billede, politiet har udsendt i forbindelse med efterlysningen.
Lørdag morgen udsendte Sydøstjylland denne efterlysning på Twitter: