Politi advarer mod farlig røg i Fredericia
Beboerne i bestemte gader i byen rådes til at blive inden døre på grund af farlig røg fra brændende palmeolie.
Politiet i Sydøstjylland advarer beboere i Fredericia mod farlig røg fra brændende palmeolie.
Politiet i Sydøstjylland advarer beboere i Fredericia mod farlig røg fra brændende palmeolie. Foto: Michael Drost-hansen/Scanpix


Sydøstjyllands Politi advarer i en beredskabsmeddelelse borgerne i Fredericia mod farlig røg i forbindelse med branden på havnen.

- I forbindelse med brand i palmeolie på Fredericia Havn kan udendørs færden og ophold i området være farligt, skriver politiet.

Advarslen gælder det afspærrede område inden for krydset Strandvejen/Holstensvej, Strandvejen/Røde Banke og Prangersvej/Vestre Ringvej.

Personer i det berørte område skal søge inden døre samt lukke døre og vinduer, lyder meldingen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.