Polen er i spidsen af EM-kvalifikationens gruppe D efter en hjemmesejr på 2-0 over de tyske verdensmestre lørdag aften.
Første mål blev sat ind af Arkadiusz Milik, der efter godt 50 minutter fik sendt et indlæg fra Lukasz Piszczek i nettet, og på trods af flere gode chancer efter scoringen formåede Tyskland ikke at svare igen.
I stedet kunne Sebastian Mila med to minutter igen øge til 2-0 og sikre Polen sejren.
Dermed fører Polen nu gruppe D med seks point foran Irland, der ligeledes har seks point, men en smule sløjere målscore. Irland vandt lørdag sin kamp hjemme over Gibraltar med 7-0.
Miniputnationen har nu tabt begge sine første kampe med 0-7 og er suverænt sidst i gruppe D.
Tyskland er efter nederlaget på fjerdepladsen med tre point, mens Skotland indtager tredjepladsen - ligeledes med tre point - efter en sejr på 1-0 hjemme over Georgien.
/ritzau/