Polak runder milepæl: Slår verdensrekord i hammerkast
Anita Wlodarczyk forbedrede lørdag sin egen verdensrekord i hammerkast, så den nu er på mere end 81 meter.
Anita Wlodarczyk har for tredje gang på et år forbedret verdensrekorden i hammerkast.
Anita Wlodarczyk har for tredje gang på et år forbedret verdensrekorden i hammerkast. Foto: Michael Sohn/AP


Kvindernes verdensrekord i hammerkast er forbedret, men indehaveren er den samme.

Lørdag forbedrede polakken Anita Wlodarczyk nok engang den rekord, hun har været indehaver af siden august 2014.

Ved et stævne hjemme i polske Wladyslawowo kastede den 29-årige Wlodarczyk 81,08 meter og blev dermed den første kvinde, der runder milepælen 80 meter.

Det er kun godt en måned siden, hun senest forbedrede verdensrekorden. I juni kastede hun 79,83 meter.

Da hun for et år siden, tog rekorden første gang, blev hun målt til at kaste 79,58.

Anita Wlodarczyk har i karrieren vundet en VM-guld og to EM-guld. Hun har desuden en OL-sølvmedalje på sit efterhånden fornemme cv.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.