Pølle-alarm: Hold dig fra denne te
Fødevarestyrelsen advarer mod at drikke teen, som kan give diarré.
Fødevarestyrelsen advarer mod en te, der kan give diarré.
Fødevarestyrelsen advarer mod en te, der kan give diarré. Scanpix arkiv


Hvis du ikke har lyst til at tilbringe nogle timer på toiletkummen, bør du undgå at drikke te af mærket Ranong Chape Brand.

Fødevarestyrelsen kalder nemlig et parti med tebreve tilbage, da teen indeholder for høj koncentration af frugt og blade fra Senna-planten og derfor kan give diarré.

Den afførende te er solgt i butikker i København, Aarhus og Herning.

Hvis du har købt den pågældende te, lyder rådet, at du enten smider den ud eller leverer den tilbage til butikken.

De tre varianter, som der advares imod, er:

Herbal Infusion Chrysanthemum flavoured (Ranong urtete med chrysantemum smag) som er mærket som mindst holdbar til den 4/9-2017.

Herbal Infusion Apple flavoured (Ranong urtete med æblesmag) som er mærket som mindst holdbar til den 2/9-2017.

Herbal Infusion with Green Tea (Ranong urtete med grøn te) som er mærket som mindst holdbar til den 2/9-2017 og 5/3-2018.

Her ses et eksempel på teen:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.