Man skal ikke råbe ad nogen, der allerede ligger fladmast ned. Sådan lyder det fra Bettina Fyen-Andersen, der har arbejdet med ledelse på plejehjem.
Hun har læst Vibeke Fischers historie om den hjerneskadede mor, som plejecenteret sendte af sted alene på hospitalet. Her opdagede ingen hendes hjerneblødning, fordi hun ikke kunne sige, hvad hun fejlede.
”Jeg kan virkelig godt forstå, at man er utilfreds med, at demente og svækkede ældre bliver sendt af sted alene. Men man skal ikke skælde ud på personalet. De kan ikke tage mere og bliver syge af stress. Man skal tage vreden det rigtige sted hen og bruge det i forhold til, hvem man stemmer på,” siger hun.
Bettina Fyen-Andersen har arbejdet med ledelse på plejehjem i over fire år. Men snart er det slut. Hun orker ikke mere dårlig samvittighed over for ældre og pårørende, og har fundet et andet arbejdsområde.
Lav bemanding og altid sygdom
Hun kender udmærket praksis med at sende meget dårlige eller demente alene af sted på hospitalet eller til lægen fra alle de steder, hun har arbejdet.
Men så meget, der er skåret ned, så kan det ikke lade sig gøre at tage med, siger hun.
”Rent menneskeligt vil vi meget gerne. Vi elsker vores beboere, men vi kan ikke. Der er skåret så meget i ældreplejen, og der er altid sygdom, fordi personalet er slidt ned. Hvis man sender en med til læge, står der én medarbejder tilbage med otte demente, der skal have skiftet ble. Det går ikke,” siger Bettina Fyen-Andersen.
Plejehjemledere vender jævnligt problemet om de uledsagede ældre med kommunerne. Men svaret er det samme.
Som tingene er, så kan de ikke længere tage med, siger kommunerne. Men at plejehjemmene skal prøve at bøje reglerne i enkelte tilfælde, hvis det kan lade sig gøre.
Overtid og fritid og aftentillæg
Det har Bettina Fyen-Andersen for eksempel gjort ved selv at tage med som ledsager, men det fungerer heller ikke.
”Når jeg så kommer tilbage, får jeg skældud, for så har der været en hel dag, hvor personalet ikke havde nogen leder, og jeg ikke havde tid til at lave løn og vagtplan,” siger hun.
Hun har også forsøgt at sende personale med, for ofte vil de meget gerne, mens pårørende tit siger nej, fordi de selv er på arbejde.
Men når det kommer til den kommunale virkelighed, så er det vanskeligt med de betalte ledsagere, siger Bettina Fyen-Andersen.
For hospitalsbesøgene trækker ud, så udover, at plejehjemmet skal undvære en ansat, tikker der overtid og aftentillæg på.
Stem i stedet for at pege fingre
Bettina Fyen-Andersen har arbejdet i flere kommuner. Billedet er det samme: Arbejdstempoet og den dårlige samvittighed betyder, at personalet er nedbrudte og der er faktisk aldrig en dag uden en sygemelding, så der er ikke engang den lave bemanding, der skulle være.
Bettina Fyen-Andersen håber, at flere vil se, at det skal løses politisk på Christiansborg. Hvis ikke kommunerne har penge til det, nytter det ikke at slå på dem heller.
”Jeg hører tit pårørende sige: "Sig det til din leder, hun må da kunne gøre noget, det er for galt". Men jeg synes, at vi hver især må tage ansvar for vores ældre, og skabe et samfund, hvor vi ikke peger fingre og sender ansvaret videre, men stemmer på dem, vi tror kan løse problemet,” siger hun.