Plejecenter: Mindre demensmedicin kræver mere personale
En halvering af medicin kræver mere nærvær fra personale. Det er ikke alle, der kan det, mener plejecenter.
Hvis man halverer brugen af antipsykotisk medicin til demensramte, bør man rette fokus på det personalet, der arbejder med patienterne, mener Anne Frische, Centerleder for Frydenholm Plejecenter. Det er et af de centre, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) besøgte i forberedelserne med den nationale demenshandlingsplan, hun lancerede mandag.
Hvis man halverer brugen af antipsykotisk medicin til demensramte, bør man rette fokus på det personalet, der arbejder med patienterne, mener Anne Frische, Centerleder for Frydenholm Plejecenter. Det er et af de centre, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) besøgte i forberedelserne med den nationale demenshandlingsplan, hun lancerede mandag. Foto: Tommy Kofoed/Scanpix


Hvis brugen af antipsykotisk medicin til demente skal halveres, skal der rettes fokus på personalets nærvær.

Det mener Anne Frische, centerleder for Frydenholm Plejecenter i Holte. Det er et af de plejecentre med fokus på demens, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) besøgte forud for den nationale demenshandlingsplan, hun har lanceret mandag.

Ifølge handlingsplanen skal brug af antipsykotisk medicin til demensramte halveres. Medicinen gives for at dæmpe angst og udadreagerende adfærd, men den har kraftige bivirkninger og har i årevis været kritiseret.

- Når man fjerner den type medicin fra demente, kan de reagere meget forskelligt. I nogle tilfælde vil det give en stor udfordring for personalet, siger centerlederen.

Det er afgørende, at personalet går ind og arbejder med de demensramte på de områder, hvor medicinen før har virket, mener hun.

- Det kræver tid og energi. Det er ikke alle plejecentre, der har det lige nu.

Hun frygter, at en halvering af medicinen vil medføre, at personalet i plejecentrene ikke vil kunne give de demensramte den rette opmærksomhed og nærvær, som det kræver.

Ifølge centerlederen kan medicinen ikke reduceres, uden at der bliver indsat personale, der har tid til at være nærværende, og som forstår patientens behov. Det er afgørende for et godt forløb, lyder det.

- Det kræver de helt rigtige kompetencer at håndtere mennesker med denne sygdom. Det er der, indsatsen bør være, mener Anne Frische.

Men selv om det kræver en særlig faglig kompetence, er det under halvdelen af alle sygeplejersker, der føler sig fagligt rustet til at arbejde med borgere, der lider af demens.

Det viser en ny undersøgelse fra Megafon for Dansk Sygeplejeråd. Ifølge rådets formand, Grete Christensen, er der brug for et fagligt løft til de ansatte, der arbejder med demens.

- Vi har at gøre med en gruppe patienter, som bliver større de næste mange år. Det er afgørende for, om handlingsplanen bliver en succes, at vi får sikret, at vi i fremtiden bliver bedre til at håndtere denne alvorlige sygdom, siger hun.

I aftalen om satspuljen for 2016-2019 er der afsat 470 millioner kroner til området.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.