Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Pjæk-syge får skæld ud af deres kollegaer

Et flertal ville konfrontere en kollega, der fortalte om pjæk, viser undersøgelse. "Positivt," siger Dansk Erhverv, der taler om for meget pjæk. HK mener, at pjækkerierne er få.

14. okt. 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Hvordan ville du reagere, hvis din kollega fortalte, at hun pjækkede på sin sygedag?
Hvordan ville du reagere, hvis din kollega fortalte, at hun pjækkede på sin sygedag? Foto: Arkiv/colorboks

Snyde-syge gør klogt i at holde tæt over for kollegaerne, viser en meningsmåling, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Hvad gør du?

Spørgsmål: En kollega fortæller dig til firmafesten, at han har løjet sig syg i flere dage, selv om han i virkeligheden har malet køkken og ordnet have. Hvordan reagerer du?

Jeg griner, og siger at det kunne jeg selv finde på:
5,6 procent.

Jeg fortæller ham, at det bare ikke er i orden:
54.7 procent.

Jeg fortæller det til chefen:
0.5 procent.

Jeg taler med vores kolleger om det:
14.0 procent.

Jeg gør ingenting:
22.4 procent.

Ved ikke:
2.9 procent.

Wilke for Avisen.dk blandt 506 repræsentativt udvalgte respondenter over 18 år.

Det falder nemlig ikke i god jord at pjække fra jobbet, og flertallet giver gerne udtryk for deres holdning over for pjækkevorne kollegaer.

”Det er særdeles positivt, at folk tør sige fra,” siger Rikke Bregendahl Ørum, chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.

Hun mener, at det er et udtryk for, at medarbejdere er begyndt at tage et ansvar for arbejdspladsen.

”Det siger noget om folks moral. Mange tager ansvar for arbejdspladsen og de kollegaer, som pjækkerierne går ud over,” siger hun.

HK: Folk siger fra over for pjæk

Ifølge undersøgelsen vil 55 procent konfrontere deres kollega med, at det ”bare ikke er i orden” at lægge sig syg for at ordne køkken og have.

”Pjæk er faktisk et af de områder, hvor folk gerne konfronterer kollegaerne og siger: 'Hvad bilder du dig ind?’. Mange har en opfattelse af, at det går ud over den fælles arbejdsplads,” siger Svend Erik Hermansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat.

Få ville gå til chefen, hvis en kollega betroede sine pjækkerier til dem. Ud af de i alt 506 personer, der har besvaret undersøgelsen, gjaldt det kun to personer.

Man sladrer ikke

Ifølge Rikke Bregendahl Ørum er der "et stort skridt" fra at gå i rette med sin kollega og til at gå til chefen:

”Mange vil opfatte det som at sladre – at man er en illoyal kollega – hvor uretfærdigt det end kan se ud, konteksten taget i betragtning.”

Svend Erik Hermansen understreger, at undersøgelser ”gang på gang” viser, at der faktisk ikke er ”særligt meget pjæk” på de danske arbejdspladser.

Men her er Rikke Bregendahl Ørum uenig.

DE: Mindst 14 procent pjækker

Hun mener, der er ”alt for meget pjæk”, og henviser til en undersøgelse, som Interresearch har lavet for Dansk Erhverv.

Den viste for nylig, at 14 procent af danskerne ifølge eget udsagn havde taget en pjækkedag inden for det seneste år.

”Der er meget pjæk. 14 procent indrømmer, at de har taget en pjækkedag inden for det seneste år, men det præcise tal er sandsynligvis endnu højere,” siger Rikke Bregendahl Ørum.

Læs også: Se de 20 sygeste pjække-undskyldninger

Læs også: Hver tredje dansker imod kollega-kæresteri

Læs også: Makrel-Kaj får kold skulder af kollegerne

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
14.10-2012 | 14:15 af Anne Elfengård
Helt afgjort - Pjæksyge er ikke - gentager ikke - noget man gør - tag en feriedag - en afspadseringsdag - men pjæksyge er simpelthen ikke acceptabelt - pjækker du bør du fyres - der er arbejdsløse nok i køen til at tage dit job.
 
15.10-2012 | 09:28 af Lars Nunnegaard
Jeg er enig med dig. Hver gang en pjækker , løber kollegerne stærkere.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites