Pirat-stjerne venter tvillinger
Den amerikanske skuespiller Zoë Saldaña har netop afsløret, at hun venter tvillinger med sin italienske kunstner-mand Marco Perego.
To bliver snart til fire, når skuespiller Zoë Saldaña og hendes mand venter tvillinger.
To bliver snart til fire, når skuespiller Zoë Saldaña og hendes mand venter tvillinger. Foto: Charles Sykes/CHARLES SYKES/INVISION/AP


Der sket meget, siden den latinamerikanske skuespiller Zoë Saldaña i 2003 charmerede publikum i rollen som Anamaria i filmen "Pirates of the Caribbean: Den Sorte Forbandelse".

I mellemtiden har den 36-årige skuespillerinde medvirket i flere populære spillefilm - heriblandt "Avatar", "Star Trek Into Darknes" samt "Guardians of the Galaxy" fra 2014.

Privat er hun desuden blevet gift med italieneren Marco Perego, og nu venter parret tvillinger. Det skriver E Magazine.

Zoë Saldaña afslørede selv de lykkelige omstændigheder tirsdag på den røde løber til åbningen af en udstilling af filmkostumer i Los Angeles.

Her spurgte en journalist nemlig skuespillerinden, hvad hun planlægger at klæde sig ud som til Halloween, hvortil Zoë Saldaña svarede, at hun nok ville behøve hele tre kostumer.

Skuespillerinden har tidligere sagt, at hun gerne vil have mindst to eller tre børn.

- Eller fire eller fem. Jeg elsker den spænding, der er i luften i et rum fuld af larmende børn. Det meste af tiden er et barn mere fornuftigt at høre på end en voksen, siger hun i "The Conversation With Amanda de Cadenet" fra 2012.

Zoë Saldaña og Marco Perego giftede sig i al hemmelighed i sommeren 2013.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.