Pige på 15 år blev tævet og forsøgt voldtaget
Retten i Aarhus slår fast, at tre unge var fælles om sexovergreb på pige. To modtager dommen,


To unge mænd og en kvinde er blevet dømt for at være fælles om et groft overgreb på en 15-årig pige ved Hørning Station nord for Aarhus.

Pigen blev først slået, derefter blev hun tvunget til sex, og til sidst blev hun tævet med en kæp, skriver stiften.dk fredag.

Forbrydelsen skete i november sidste år på et grønt område nær stationen, og fredag er der afsagt dom mod de tre tiltalte.

Pigens veninde på 17 idømmes fængsel i et år og ni måneder, mens to mænd først i 20'erne straffes med to år og med to år og tre måneder.

Dommen slår fast, at man kan dømmes for at medvirke til voldtægt, selv om man ikke fysisk deltager i selve det seksuelle overgreb, oplyser anklager Mette Schjoldager til stiften.dk.

Veninden tildelte pigen nogle slag og blev stående, mens en af de yngre mænd tvang offeret til oralsex. Den anden mand var også til stede og tævede til sidst den 15-årige med en kæp.

Sidstnævnte har anket til Vestre Landsret. De to andre har modtaget dommen, skriver stiften.dk.

Pigen er i øvrigt blevet tilkendt en godtgørelse på 75.000 kroner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.