Pige forsvundet: Frivillige strømmer til Korsør
Langt over hundrede frivillige undersøger området omkring Korsør for at finde 17-årige Emilie, som forsvandt efter en bytur natten til søndag.
Eftersøgningen af den forsvundne 17-årige Emilie var i fuld gang i Korsør mandag d. 11. juli 2016.
Eftersøgningen af den forsvundne 17-årige Emilie var i fuld gang i Korsør mandag d. 11. juli 2016. Scanpix


 

Over weekenden vil frivillige undesøge området omkring Korsør i håbet om at finde den 17-årige Emilie, der har været forsvundet siden søndag morgen.

Lige nu snuser 17 specialtrænet hunde sig gennem grønne områder omkring Korsør i håbet om at finde den 17-årige Emilie, der har været forsvundet siden søndag morgen klokken 04.00.

Det er Sofie Sønderup, stifter af Facebook-siden Forsvundne Personer, der jævnligt formidler efterlysninger, som står bag den frivillige eftersøgning.

Lørdag morgen klokken 08.00 mødte 17 hundefører med hver deres hund op foran Comwell Hotel i Korsør, hvorefter hunde og hundefører begyndte at afsøge de grønne områder omkring byen.

De frivillige eftersøgere undersøger områder, som allerede er blevet gennemgået. Og det er der ifølge Sofie Sønderup fra Amager en helt naturlig grund til.

- Vi vil være hundred procent sikker på, at området er gennemsøgt og man kan afskrive det område. Alt bliver undersøgt, siger Sofie Sønderup til TV ØST.

200 frivillige eftersøgere søndag


Finder de frivillige et spor, bliver det dokumenteret med et billede, afmærket og derefter videreformidlet til politiet. Ingen spor vil blive ødelagt, fortæller Sofie Sønderup.

Områdets størrelse har overrasket de frivillige eftersøgere, og derfor genoptages eftersøgningen i morgen.

Søndag har mellem 100 til 200 frivillige eftersøgere ligeledes meldt deres ankomst i Korsør i håbet om at finde Emilie. Den eftersøgning styres af Facebook-gruppen Missing People.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.