Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Pia K.s nye rolle kan skabe konflikter

Det kan skabe problemer for Dansk Folkeparti, at Pia Kjærsgaard nu bliver værdi-ordfører, mener iagttager.

8. aug. 2012 kl. 16:55 (opdateret kl. 17:11)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Pia Kjærsgaards nye rolle som værdiordfører kan komme til at skabe spændinger mellem den afgående formand og den kommende formand Kristian Thulesen Dahl
Pia Kjærsgaards nye rolle som værdiordfører kan komme til at skabe spændinger mellem den afgående formand og den kommende formand Kristian Thulesen Dahl Foto: Jens Panduro / POLFOTO

Det er bestemt ikke uden faldgruber, når Dansk Folkepartis abdicerede partidronning, Pia Kjærsgaard, fremover skal være ordfører for partiets værdier under den nye formand, Kristian Thulesen Dahl.

Det siger politisk redaktør på Weekendavisen Arne Hardis.

- Det, synes jeg, er en lidt betænkelig konstruktion. Det er ikke, fordi jeg forudser splittelse i Dansk Folkepartis ledende lag, for de har haft en eminent evne til at holde sammen, siger han.

- Men den konstruktion, de har valgt, det er jo lidt, som at hun er bestyrelsesformanden og han er den administrerende direktør. Så for hende bliver det en opgave at styre sig og lade være med at være en bestyrelsesformand, siger Arne Hardis.

Kristian Thulesen Dahl er i offentligheden mest kendt for at være uofficiel Christiansborg-mester i ringbinds-transport til og fra forhandlingslokaler.

Og den største udfordring for den - efter alt at dømme - kommende formand bliver ifølge Arne Hardis, at han udvider sit repertoire.

- Mange tror, at han slet ikke interesserer sig for udlændingepolitik. Mange tror, at han slet ikke er en strammer. Det er han i høj grad, men man skal høre ham sige det, siger Arne Hardis.

I politisk kommentator Hans Engells optik er løsningen med Kristian Thulesen Dahl som formand og Pia Kjærsgaard som værdi-ordfører imidlertid en kløgtig løsning.

- Det er en klog disposition, for mange af Dansk Folkepartis vælgere vil opleve det her som et tab og et savn, at Pia ikke længere er formand, siger Hans Engell.

- Det her kan være med til at fastholde nogle vælgere, som man ellers ville have risikeret at miste, forklarer han.

Læs også: Pia Kjærsgaard indlagt på hospital

Læs også: S: Går DF nu pludselig ind for blokader?

Læs også: Ny DF-formand på vild slingretur om dagpenge

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites