Partihoppere, der skifter parti midt i en valgperiode, er ikke alene et demokratisk problem, men også et moralsk.
Det skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), i en ny kronik i Berlingske.
Hendes svada mod afhopperne kommer efter en opgørelse i Jyllands-Posten, der viser, at i 20 af landets 98 byråd har tre eller flere kommunalpolitikere forladt det parti, de blev valgt for ved kommunalvalget i 2013.
- (..) Der er tale om vælgerbedrag, fordi partihoppernes vælgere i ligeså høj grad har stemt på et helt bestemt parti og dermed de holdninger, som partiet repræsenterer. De stemmer – og som regel et anseligt antal listestemmer – tyvstjæler partihopperen fra det parti, som opstillede ham eller hende. Det gennemskuer vælgerne ofte, når de efterfølgende straffer partihopperen, hvis vedkommende opstiller igen, skriver Pia Kjærsgaard.
Hver ottende DF'er har forladt partiet
Dansk Folkeparti er et af de partier, der har oplevet allerflest partiskift. En opgørelse i Berlingske tidligere på måneden viste, at 34 byrådsmedlemmer har forladt Dansk Folkeparti siden kommunalvalget i 2013. Det svarer til omtrent hver ottende DF’er.
Om indlægget fra den tidligere DF-formand skal ses som en opsang til kandidater i eget geled er uvist, men i hvert fald er hun arrig modstander af fænomenet.
Folketingsformanden mener, at kommunalpolitikerne skal tænke ud over egne, snævre interesser.
- Det hedder meget smukt, at politikere ene er bundet af deres overbevisning. Og hvis det virkelig var store etiske og moralske konflikter, som afstedkom en politikers brud med sit parti, så kunne det også forsvares. Men i 99,9 procent af tilfældene handler det om bristede forventninger, forfængelighed, følelsen af at være forsmået, og almindelig ævl og kævl. Og det straffes noget så eftertrykkeligt af vælgerne og med god grund, skriver Pia Kjærsgaard.