Peter Mygind holder jul på hotel
Du skal ikke have ondt af den kendte skuespiller, for det er fuldstændig selvvalgt, at han skal fejre den 24. december på et hotel i København.
Peter Mygind skal ikke holde jul derhjemme i år. 
Peter Mygind skal ikke holde jul derhjemme i år.  FOTO: Scanpix


For de fleste familier er det vigtigt, at de i juledagene befinder sig godt og rart indenfor hjemmets murer i selskab med familien og god mad.

Sådan er det også for skuespilleren Peter Mygind, men han behøver ikke at være i sit eget hjem for at opleve juleglæden.

I stedet tager han familien med ind på Hotel Alexandra, som er ejet af hans svoger. Her bliver de omkring 36 personer til en stor julefest, og det er præcis sådan, familien ønsker det, fortæller han til Billed Bladet

- Julen handler om at åbne sit hjerte og lukke folk ind, og det er lige det, jeg synes, vi gør, når vi holder jul på et hotel. Så er der plads til alle. Ikke mindst til skilsmissefamilier, nye børn og partnere, siger han.

Tænker på børnene

Peter Mygind fortæller, at en kæmpe-jul på hotel gør det muligt at samle flere under samme tag, så de sammen fejre den smukke dag. Det er især noget, som børnene kan lide, og det er jo netop dem, der skal være i centrum under hjerternes fest.

- Jeg ved godt, man er privilegeret, når man har et hotel til rådighed, men det er en fantastisk måde at være sammen på. Jeg har netop læst en undersøgelse, der viser, at det vi allerhelst vil i julen, er at være sammen med de mennesker, vi holder af. Og her har jo især skilsmissefamilierne en udfordring, men jeg vil opfordre til, at man bider sin egen sorg og bitterhed i sig og tænker over, hvad der er bedst for børnene, siger skuespilleren. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.