Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

PET-chef: A. Jørgensen smed CIA ud af Danmark

Danmark udviste amerikanske CIA-ansatte, fordi de ulovligt aflyttede Nordkoreas ambassade i København.

11. aug. 2012 kl. 23:29 (opdateret kl. 09:27)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Ifølge tidligere PET-chef Ole Stig Andersen smed daværende statsminister Anker Jørgensen CIA-ansatte ud af Danmark.
Ifølge tidligere PET-chef Ole Stig Andersen smed daværende statsminister Anker Jørgensen CIA-ansatte ud af Danmark. Foto: EPO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

I dybeste hemmelighed udviste Danmark sidst i 1970'erne amerikanske CIA-ansatte for ulovlig aflytning af den nordkoreanske ambassade i København.

Bag om ryggen på de danske myndigheder samarbejdede amerikanerne med private danskere om lyssky aktiviteter, og da det blev opdaget, drog den daværende Anker Jørgensen-regering den yderste konsekvens:

Den smed stormagtens agenter ud efter indstilling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det afslører tidligere PET-chef Ole Stig Andersen i sine erindringer, der nu udkommer på Forlaget Sohn, skriver Politiken Søndag.

- Man behandlede CIA-agenterne på samme måde, som man behandlede agenterne fra KGB (den russiske efterretningstjeneste, red.), når de blev taget i ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark. Tre CIA-agenter blev erklæret persona non grata og måtte forlade landet, skriver Ole Stig Andersen i bogen.

Historien blev holdt hemmelig af "hensyn til USA", og ved at give en af CIA's danske medhjælpere et "tiltalefrafald" kunne sagen holdes uden for det almindelige retssystem.

Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver er det ikke så overraskende, at USA foretog aflytninger uden dansk tilladelse.

- Det bemærkelsesværdige er, at Danmark valgte at træffe beslutning om at udvise agenterne, siger Ole Wæver til Politiken.

Han forklarer det med den socialdemokratiske regerings USA-kritiske linje og stormagtens ry efter bl.a. Vietnamkrigen.

En PET-chef er bundet af livslang tavshedspligt og ikke mindst, når det gælder forholdet til fremmede magter. Ole Stig Andersen mener ikke selv, at han bryder tavshedspligten, da koldkrigsperioden er skildret indgående af blandt andre den såkaldte PET-kommission.

Foto: Overvåget: Se om du bliver tjekket af PET

Foto: Her er terroristernes danske mål

Læs også: PET ødelagde studiejob

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
12.08-2012 | 09:55 af Lars Nunnegaard
Han var et mandfolk.
 
 
12.08-2012 | 19:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.08-2012 | 10:00 af Julean Jens Michlas Nielsen
Så fantastisk. Når man tænker på CIA førte krigen imod den 3 verden for selskaberne, samt en stor del af CIA arbejder for elitens dagsorden. Vi skal ikke glemme at de store koncerner siddre med ved bordet i Langley.
Samt de er er den operative del af terrorern med håndlangere de sender ud i yderste geled.

Spørgsmålet er om Ankers tid var det tidspunkt Danmark var mest demokratisk? Noget som aldre er sket siden. I dag er selskabmagt fedtet ind alle steder.
 
 
12.08-2012 | 11:27 af Verner Andersen
Enig; det kunne være interessant at vide hvad det var for danskere, der optrådte som håndlangere for CIA-agenterne- ikke mindst i en tid hvor det fyger med beskyldninger mod påståede KBG-agenter og omtale af disse er big business. Indtil da må man nøjes med at gætte. Den latterlige og værdiløse Koldskrigsrapport nævner ikke dette forhold med et kvidr, men det var der vel heller ingen der havde regnet med, når man ser hvem der har bestilt den.
 
12.08-2012 | 13:51 af egon legaard
AJ kan man have respekt for ! I dag bliver dette betændte "væsen" nærmest kysset bagi !
 
 
12.08-2012 | 19:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites