Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Personalets parfume skidt for patienter

Mange lungesyge kan ikke tåle stærke dufte. Derfor er sundhedspersonalets parfume et stort problem

14. okt. 2012 kl. 09:24
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Parfumerede social- og sundhedsassistenter er et problem for mange lungesyge. De kan nemlig ikke tåle stærke dufte, fortæller Astma og Allergi Danmark til DR Nordjylland.

Kitty Jørgensen fra Vodskov har en lungelidelse og modtager hjælp i hjemmet. På grund af sygdommen får hun åndenød, når hun udsættes for kraftige dufte.

Og det er derfor et problem, når en social- og sundhedsassistent har haft fat i parfumen.

- Jeg bliver halvsvimmel, jeg hyperventilerer, og jeg skal virkelig koncentrere mig om at kontrollere min vejrtræning, fortæller hun til DR Nordjylland.

Og ifølge foreningen Astma-Allergi Danmark er Kitty Jørgensen langt fra alene. Landet over lider lungesyge under, at deres hjælpere til tider bruger parfume. Det fortæller rådgivningschef Betina Hjorth.

- Vi får jævnlig opkald fra folk med lungeproblemer, som fortæller, at de dagligt døjer med netop parfumerede hjemmehjælpere. Og der er ingen lovgivning på området. Det er op til den enkelte SOSU, siger hun.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites