Person stukket med kniv i lejlighed i København
Politiet har anholdt en person i forbindelse med et knivstik i en lejlighed på Tagensvej.

Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
Se flere videoer på Localeyes.dk


En person er tirsdag formiddag blevet stukket med kniv i en lejlighed på Tagensvej i København.

Det siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Henrik Vedel til Ritzau.

Han oplyser samtidig, at en person er blevet anholdt.

Hvor slemt den forurettede er tilredt, ønsker den centrale efterforskningsleder ved middagstid ikke at udtale sig om.

Således står det ikke klart, om der er tale om et drab.

- På nuværende tidspunkt kan jeg hverken be- eller afkræfte, hvor slemt det er, siger Henrik Vedel.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.