Person mister livet i en brand i Jægerspris
Politiet kender endnu ikke årsagen til en brand, der onsdag kostede en person livet.
Branden blev opdaget hurtigt og nåede derfor ikke at få rigtig fat i villaen. Arkivfoto.
Branden blev opdaget hurtigt og nåede derfor ikke at få rigtig fat i villaen. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


En voldsom brand i Jægerspris har onsdag kostet en person livet, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet fik alarmen om branden på Strandhøj klokken 10.45.

- Da vi når frem, er huset fuldstændig overtændt, fortæller politiets vagtchef.

- Vi kan ikke få kontakt til ejeren, og vi frygter, at han er derinde, fortsætter han.

Først efter nogle timer er brandtomten så afkølet, at brandfolkene kan undersøge den nærmere.

- De finder vi en person, der er afgået ved døden, siger vagtchefen.

Den omkomne er ikke identificeret med sikkerhed, men politiet mener, at der er tale om den 76-årige mand, som boede i huset. Hans pårørende er underrettet om branden.

Brandårsagen kendes endnu ikke.

- Men der er umiddelbart intet, som virker mistænkeligt, fastslår vagtchefen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.