Person mister livet i brand i Odense
Politiet har endnu ikke med sikkerhed fastslået den omkomnes identitet eller brandårsagen.
Politiet rykkede natten til mandag ud til en brand i Odense, hvor en mand brændte inde. Arkivfoto
Politiet rykkede natten til mandag ud til en brand i Odense, hvor en mand brændte inde. Arkivfoto Foto: Colourbox/free


En person er natten til mandag død i en brand i en etageejendom i Odense.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog meldingen om branden på Paaskeløkkevej klokken 03.02.

- I lejligheden på første sal blev der fundet en person, der var indebrændt, og som blev erklæret død på stedet. Afdødes identitet er ikke endelig sikret, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Branden var gået ud, da politi og brandvæsen nåede frem til stedet, og den havde ikke bredt sig til andre lejligheder. Der var derfor ikke behov for at evakuere nogen fra stedet.

Politiets brandteknikere skal nu fastlægge årsagen til branden.

- Umiddelbart er der ikke tegn på en forbrydelse, skriver Fyns Politi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.