Person fundet druknet ved Kolding
Tirsdag morgen er en person fundet druknet i vandet ud for Sønder Stenderup.
Hvem den druknede er, vides endnu ikke. Arkivfoto.
Hvem den druknede er, vides endnu ikke. Arkivfoto. Foto: Colourbox/free


En person er tirsdag morgen blevet erklæret død i en drukneulykke i vandet ud for Sønder Stenderup ved Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

- Vi fik anmeldelsen klokken 06.46. Der er en båd, der ligger med bunden i vejret.

- Der er en, der er død, siger vagtchef Jørn Lindhardt.

Han har endnu ikke fået yderligere oplysninger om ulykken, og det er dermed uvist, hvem den omkomne er.

- Jeg ved bare, at lægen lige har erklæret den pågældende død, fortæller Jørn Lindhardt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.