Pernille Rosenkrantz-Theil: Here we go again
S-profilen er ikke glad for udnævnelsen af DA-boss som beskæftigelsesminister.
Pernille Rosenkrantz-Theil kommenterer ministerudnævnelsen på Facebook.
Pernille Rosenkrantz-Theil kommenterer ministerudnævnelsen på Facebook. Foto: SCANPIX arkiv


Det er kommet bag på mange, at Lars Løkke Rasmussen har udnævnt direktøren for Dansk arbejdsgiverforening (DA), Jørn Neergaard Larsen, til beskæftigelsesminister i den nye regering, Løkke netop har præsenteret.

Den socialdemokratiske politiker Pernille Rosenkrantz-Theil er alt andet end begejstret, kan man læse af den update, hun for kort tid siden lagde på Facebook.

Læs også: DA: Værsgo Løkke - sådan skærer du i sociale ydelser

"Here we go again," lyder den ironiske kommentar fra hende.

"Jørn Neergaard vil have markant lavere ydelser for syge og arbejdsløse, og dermed skubbe familier ud i fattigdom. Han er udnævnt til ny beskæftigelsesminister. Børnefattigdommen steg og steg i nullerne," bemærker hun - og linker til en artikel, der blev skrevet, da DA og Jørn Neergaard kom med et omfattende forslag til et opgør med de sociale ydelser.

Forslaget fra DA lagde op til markant lavere offentlige overførselsindkomster.

Læs også: Overblik: her vil DA skære i sociale ydelser

"Jeg mener, at børn skal vokse op i øjenhøjde med hinanden. Og derfor skal børnefattigdom bekæmpes, slutter Rosenkrantz sin update.

Jørn Neergaard vil have markant lavere ydelser for syge og arbejdsløse, og dermed skubbe familier ud i fattigdom. Han er...

Posted by Pernille Rosenkrantz-Theil on 28. juni 2015

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.