Pernille Petersen og Benedikte Beck Buerchard frygter, at de ikke har råd til at fortsætte med at gå på produktionsskole, når de bliver sat ned i løn.
Som en del af finanslovsaftalen kan eleverne på landets 82 produktionsskoler nemlig se frem til en lønnedgang på mellem 24 og 60 procent.
- Produktionsskolerne giver os så mange gode chancer for at lære os selv bedre at kende og finde ud af, hvad vi er gode til, og hvad vi har lyst til at arbejde med i fremtiden. Den chance føler jeg ikke, at jeg har fået noget andet sted før, lyder det fra Benedikte Beck Buerchard på 20 år.
Hun er taget til demonstration på Christiansborg Slotsplads sammen med sin veninde, Pernille Petersen på 22 år, på samme dag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt åbningstale efter den nye regeringsdannelse.
De er kommet for at vise deres utilfredshed med, at man i finanslovsaftalen har besluttet at skære i den ydelse, som de får som elever på en produktionsskole.
- Jeg bor alene og skal både betale husleje og alle andre udgifter selv. Hvis min skoleydelse bliver sat ned, så har jeg ikke længere råd til at blive gående. Så bliver jeg nødt til at droppe ud af den skole, som ellers har givet mig lyst til at lære igen, siden jeg droppede ud af HF, siger Pernille Petersen.
Giver os mulighed for at klare os selv
Benedikte Beck Buerchard er helt enig i, at konsekvenserne bliver store, når deres løn bliver sat ned.
- Produktionsskolerne giver os en mulighed for at klare os selv. Politikerne forstår ikke, at vi ikke kan blive gående på skolen, når de skærer i vores løn. Det har vi ikke råd til, og det er altså ikke alle, som har forældre, der kan give den ekstra støtte, siger Benedikte Beck Buerchard.
Produktionsskoler er et tilbud for unge mellem 15 og 25 år, som ikke har forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Skolerne er baseret på praktisk arbejde og undervisning i værksteder, og hverdagen minder i højere grad om en arbejdsplads end en skole.
- Det er så fedt, at vi får så meget praktisk erfaring. For eksempel kan man arbejde i køkkenet på en produktionsskole, hvis man gerne vil ud og arbejde i et køkken senere, siger Pernille Petersen.
- Politikerne glemmer, at vi ikke går på produktionsskole for ingenting. Det leder os rent faktisk frem til, at vi kan gå i gang med en uddannelse, som vi har lyst til og mod på bagefter, siger Benedicte Beck Buerchard.
Kan se frem til lønnedgang
Finanslovsaftalen betyder, at eleverne på landets 82 produktionsskoler kan se frem til en lønnedgang på mellem 24 og 60 procent. Fremover må elever under 18 år og hjemmeboende over 18 år nøjes med 350 kroner om ugen. I dag får de to grupper af elever henholdsvis 690 og 890 kroner om ugen.
Samtidig får udeboende over 18 år nedsat deres ydelse fra 1.651 til 1.250 kroner om ugen.
Venstre siger, at I bare kan gå ud og tage et banklån, hvis I ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Hvorfor gør I ikke bare det?
- I hele min skoletid, har jeg altid fået at vide, at det er en dårlig idé at tage et banklån, og at vi skal holde os fra det. Derfor forstår jeg ikke, at de siger, at det bare er løsningen på vores problem. Et banklån er jo noget man tager, hvis man vil købe en lejlighed eller en bil, men det er jo slet ikke der, vi er, siger Pernille Petersen.
Ordfører: Løkke er dobbeltmoralsk
Beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, er skarp modstander af besparelserne på produktionsskolerne.
- Det giver simpelthen ingen mening, og det er dobbeltmoralsk, at Lars Løkke står på Folketingets talerstol i dag og taler så varmt om unge med udfordringer, når han samtidig går ud og spænder ben for dem gennem lovgivning, siger han.
Han mener, at elevlønnen for mange af de unge er medvirkende til at hive dem ind i uddannelsessystemet. Når lønnen bliver skåret, vil flere unge i stedet at havne på offentlig forsørgelse eller at tage noget tilfældigt løsarbejde, lyder det fra Karsten Hønge.
- At give de unge en ydelse af en vis størrelse er med til, at de kan se sig selv gennemføre uddannelsen. Desuden bliver de i det hele taget behandlet som alle andre lønmodtagere, fordi de har en fuld arbejdsuge, de producerer ting, der kan sælges, og de har kun fem ugers ferie. Derfor er det også kun fair, at de får en ordentlig løn for deres arbejde, så de kan få tingene til at hænge sammen, siger Karsten Hønge.
Hvad er din holdning til Venstres forslag om, at eleverne kan tage et banklån, hvis de får problemer med økonomien?
- Ja, da jeg hørte det, tænke jeg, om der havde været svampe i maden, den dag de fandt på det. Det forslag illustrerer fuldstændig, at Venstre ikke aner, hvad det er for nogle unge, som de har med at gøre. Det er slet ikke en mulighed i de unges verden, siger Karsten Hønge.