Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Pensionskasser er det rene lotteri

En halv million danskere får en pensionisttilværelse uden den store luksus, fordi de er tvunget til at spare op i dårlige pensionskasser-

9. april 2011 kl. 05:01
Start et spil på Spigo.dk
Spil
1,6 millioner danskere er tvunget til at betale til en bestemt pensionskasse. Det bliver mange af dem fattigere af, siger finansrådgiver.
1,6 millioner danskere er tvunget til at betale til en bestemt pensionskasse. Det bliver mange af dem fattigere af, siger finansrådgiver. Foto: Colourbox.dk
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Talentløse pensionskasser spilder danskernes hårdt sammensparede pensionskroner - og kunderne kan intet gøre ved det.

1,6 millioner danskere er nemlig gennem deres overenskomster bundet til bestemte pensionskasser og har ikke mulighed for at skifte, hvis pensionskassen er elendig til at få pengene til at yngle.

Det skriver Jyllands-Posten lørdag.

"Det er et lotteri. For det første, fordi du ikke selv bestemmer, hvor meget du sparer op, og dernæst fordi du ikke har indflydelse på, hvordan de forvalter dine penge. Det er tilfældigt, om de har en god eller dårlig drift og lave eller høje omkostninger," siger Kim Valentin, partner i Finanshuset i Fredensborg, til Newspaq.

43-årige Morten Ramsdal er havnet i landets dårligste pensionskasse, Pensam. Han kan se frem til en opsparing på 1,8 millioner kroner som 67-årig.

Havde han i stedet været kunde hos landets bedste, Industriens Pension, så ville hans pension være dobbelt så stor, og han ville have 8.500 kroner til rådighed hver måned, skriver Jyllands-Posten.

"Det er mange tusinde kroner om måneden i den sidste ende fra den bedste til den dårligste pensionskasse," siger Kim Valentin til Newspaq.

Han synes, danskerne skulle have lov til at vælge, om de vil spare op til pension, og i så fald hvilken pensionkasse, de vil betale til.

I de fleste tilfælde er det nemlig kun de danskere, der ligger i topskat-segmentet, der får meget ud af at spare op til pension, siger Kim Valentin.

"En lang række mennesker, der sparer op via tvungne pensioner, de kunne faktisk få meget mere ud af det ved at spare op gennem afdrag på lån eller ved at få råd til fast ejendom eller spare op i frie midler. De fleste, der ligger i bundskatten har ikke ret meget ud af at spare op til pension, hvis man ser på, hvad de får ud af at afdrage på gæld," siger han.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites