Pensionisten Birgit om indhug i boligydelse: Det vil ruinere mig
Den 72-årige folkepensionist Birgit Drews er skrækslagen for at blive skåret i boligydelsen. Tanken er uoverkommelig for hende, fortæller hun.
Folkepensionisten Birgit Drews er bange for at gå konkurs, hvis regeringen tager boligydelsen fra hende.
Folkepensionisten Birgit Drews er bange for at gå konkurs, hvis regeringen tager boligydelsen fra hende. Privatfoto.


Som Avisen.dk tidligere har skrevet, vil hver fjerde pensionist få færre penge mellem hænderne, hvis regeringen får sit finanslovsforslag igennem om at spare på boligydelserne, vurderer Ældre Sagen.

En af de ældre, der risikerer at blive ramt på pengepungen, er den 72-årige folkepensionist Birgit Drews.

Hun er fraskilt og bor til leje i en 56 kvadratmeters lejlighed i Horsens. Efter skat får hun omtrent 9.600 kroner i folkepension.

Hendes husleje er på 4.632 kroner, men dertil kommer udgifterne til varme, el og vand. I juli måned betalte Birgit Drews 7.252 kroner for husleje, varme og vand, fortæller hun.

Derfor er boligstøtten på 2.240 kroner en betydelig hjælp i det månedlige budget.

- Hvis de fjerner hele min boligydelse, har jeg ikke en krone at leve for, jeg lever rent ud sagt af min boligstøtte. Så det vil betyde, at jeg må erklære mig personlig konkurs og ikke længere har penge til at købe mad, siger hun.

500 kroner mindre er også en slags penge

Der er dog på ingen måde tale om, at man fjerner hele boligydelsen, fastslår Claus Blendstrup, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Derfor skal man huske at have proportionerne i orden, før man går i panik over, at hele ens boligydelse ryger, beroliger han.

Sandsynligvis vil de fleste gå omkring 500 kroner ned i boligydelse. Men det er først, når besparelserne er fuldt indfaset i 2020, at man som folkepensionist eller førtidspensionist på den gamle ordning, vil miste de 500 kroner, forklarer Claus Blenstrup.

Han forstår dog godt, at planerne om at svinge sparekniven skaber frygt.

- Mange pensionister bliver meget nervøse og tror det værste, når de hører om besparelserne. Men 500 kroner mindre om måneden kan også være mange penge på et pensionistbudget, siger han.

Svært at bruge mindre

Og for Birgit Drews vil en beskæring af hendes månedlige budget kunne mærkes, fortæller hun. I forvejen er hun meget påpasselig med ikke at sløse pengene væk.

- Jeg køber aldrig nyt tøj, og jeg har heller ikke råd til at gå til frisør. Skulle jeg give 400 kroner for at få mit hår klippet, spørger Birgit Drews i et sarkastisk tonefald.

På grund af sin snævre økonomi kommer hun sjældent ud i byen til foreninger eller kulturelle begivenheder.

Hun er nemlig dårligt gående, og synes ikke, at hun kan bruge penge på en taxa, selvom det kunne være rart med afveksling i hverdagen, forklarer hun.

- Jeg kunne da godt somme tider tænke mig at komme til et arrangement, siger hun.

En gang om måneden tager hun dog på indkøb for at købe ind til middagsmad og for at handle brød, fedt og pålæg ind, fortæller hun.

Sin sag at flytte som pensionist

Idet Birgit Drews er pensionist, enlig og kvinde er hun en del af den målgruppe, som bliver hårdest ramt, hvis man skærer i boligydelsen, forklarer Claus Blenstrup.

I dag virker boligydelsen som en slags enkepension, og et af dens vigtigste formål er at sikre, at ældre mennesker kan blive boende i deres boliger, fortæller han.

- Det er ikke særlig rart, hvis man som 80-årig skal ud at lede efter en billigere bolig. Mange af de ældre vil gøre stort set alt for at blive boende, for det kan godt være en meget vanskelig proces at flytte, siger Claus Blenstrup.

Derfor er boligydelsen en meget vigtig ydelse for en stor gruppe af pensionisterne, mener han.

Få søger rådgivning

Ældre Sagen bliver dog ikke kimet ned af foruroligede ældre, der spørger ind til boligydelsesforslaget. Organisationen har kun fået ti henvendelser fra ældre, der er bekymrede for deres boligydelse.

Men det skal ses i lyset af, at rådgivningen i alt har haft over 600 henvendelser, understreger Gitte Clausen, der er Souschef for Ældre Sagens Rådgivning.

For Birgit Drews fylder tankerne om besparelserne dog en del:

- Jeg tænker på det hver dag. Det kan jeg ikke lade være med, når regeringen sætter sådan en trussel hen over hovedet på en, siger hun.

Og udover at være bekymret, er hun også godt og grundigt gal.

- Vi folkepensionister har arbejdet så længe, vi kunne. Jeg har arbejdet og betalt skat, siden jeg var 14 år og betaler stadig skat. Alligevel kan jeg dårligt nok få en ydelse, jeg kan leve af. Det synes jeg faktisk er for dårligt. De er ved at tage det hele fra os, siger hun bittert.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.