Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere herCookies & privatlivspolitik
LIVSFARLIG LUKSUS

Pengeslagsmål standser d'Angleterre-byggeri

Renoveringen af Danmarks mest berømte luksushotel har været præget af kaos. Op til genåbningen har hovedentreprenøren nu bedt håndværkerne om at smide værktøjet, fordi der er knas med betalingen.

, 30. april 2013 kl. 13:31
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Sådan tog Hotel d'Angleterre sig ud før den omfattende renovering. Hele byggeriet skulle have været afsluttet sommeren 2012, men forud for åbningen den 1. maj står indtil videre kun palæet ud mod Kongens Nytorv færdig.
Sådan tog Hotel d'Angleterre sig ud før den omfattende renovering. Hele byggeriet skulle have været afsluttet sommeren 2012, men forud for åbningen den 1. maj står indtil videre kun palæet ud mod Kongens Nytorv færdig. FOTO: Polfoto arkiv

I morgen slår luksushotellet d'Angleterre dørene op efter næsten to års renovering. Men bag den nypolerede facade mod Kongens Nytorv ligger to halvfærdige fløje.

LIVSFARLIG LUKSUS

 

 

På Arbejdernes Internationale Kampdag, 1. maj, slår Danmarks dyreste luksushotel dørene op efter en omfattende renovering.

 

Men bag de nyrenoverede facader gemmer sig en barsk historie om farligt arbejdsmiljø i en presset branche.

 

I januar mistede en 32-årig familiefar fra Falster livet, da han styrtede ned fra toppen af d'Angleterre.

 

Avisen.dk har kortlagt forløbet. Læs hele historien her

 

Vil du hellere læse den på iPad eller tablet? Download historien som single her.

Her sidder over 100 håndværkere med hænderne i lommen, fordi deres arbejdsgiver Pihl & Søn har bedt dem smide værktøjet i protest - angiveligt fordi bygherren ikke har betalt regningen.

Tirsdag morgen fik 40 tømrere så meddelelse om, at de var opsagt med 30 dages varsel, fortæller tømrernes tillidsmand Dan Beck til Avisen.dk.

"Jeg får 205 kroner i timen for at sidde og sparke til en klods. Det står fuldstændig stille. I flere dage har vi ikke vidst, om vi skulle i gang igen, eller om det endte med en fyreseddel," siger Dan Beck, der selv blevet fyret i morges.

Hvad der sker med de øvrige faggrupper er ifølge tømrernes tillidsmand stadig usikkert.

Kun en tredjedel står færdigt

D'Angleterre har været under renovering siden sommeren 2011, og skulle efter planen allerede være genåbnet sidste sommer. Men et vaklende fundament og store mængder miljø- og sundhedsskadeligt bly har skabt store forsinkelser undervejs - og skudt prisen i vejret, så den lander omkring en halv milliard kroner.

Avisen.dk har kortlagt det kaotiske forløb, som har sat sikkerheden under alvorligt pres. Læs hele historien her.

Indtil videre er kun 35 værelser i palæet ud mod Kongens Nytorv klar til en såkaldt 'soft opening' den 1. maj.

De 55 øvrige værelser i luksushotellets to fløje er ifølge håndværkere på pladsen "hverken helt eller halvt færdige".

Onsdag i sidste uge fik håndværkere ansat under Pihl & Søn besked på, at de skulle nedlægge arbejdet.

"Vi er blevet orienteret om, at Pihl har ikke fået penge fra enkefru Remmen, så nu har de trukket stikket på resten af byggeriet," fortæller Dan Beck med henvisning til Else Marie Remmen, som er enke efter hotelkongen Henning Remmen, som døde i efteråret.

Ifølge Dan Beck betyder det blandt andet, at håndværkerne ikke kan foretage en gennemgang af eventuelle mangler på den færdige del af hotellet, som åbner i morgen.

Entreprenør lever på bankens nåde

D'Angleterre-direktør Dorte Rønnow Hansen har ingen kommentarer til sagen, men fastholder, at genåbningen fortsat finder sted 1. maj.

Pihl & Søn ønsker heller ikke at kommentere den påståede krise i byggeriet, men afviser heller ikke, at arbejdet står stille.

Hvor vidt den økonomiske uoverenstemmelse skyldes, at d'Angleterre ikke kan eller ikke vil betale regningen, vides ikke. Avisen.dk erfarer dog, at der stadig er forhandlinger mellem Pihl & Søn om, hvorvidt byggeriet skal fortsætte.

Det er en kendt sag, at Pihl & Søn døjer med alvorlige økonomiske problemer. Storentreprenøren kom ud af 2011 med et underskud på 200 millioner kroner. Tidligere på foråret skrev Berlingske, at storentreprenøren nu lever på bankens nåde, hvilket betyder, at Danske Bank fra nu af skal godkende alle entreprenørens projekter.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites