Paul Scholes: Premier League mangler topspillere
De engelske topklubber mangler store stjerner og halter efter de bedste klubber i Europa, mener Paul Scholes.
Manchester Citys Sergio Agüero er en af de bedste spillere i Premier League.
Manchester Citys Sergio Agüero er en af de bedste spillere i Premier League. Foto: Martin Meissner/AP


Den tidligere Manchester United-stjerne Paul Scholes kritiserer kvaliteten af de nuværende spillere i Premier League.

Den 40-årige fodboldlegende mener, at kun Manchester Citys argentinske angriber Sergio Agüero ville kunne spille for storklubber som FC Barcelona og Bayern München.

De engelske klubber har fået en hård start på Champions League. Begge Manchester-klubber vandt godt nok onsdag aften og rettede lidt op på indtrykket, men det ændrer ikke på det generelt skuffende engelske helhedsindtryk.

Scholes mener at vide, hvorfor de engelske hold halter efter.

- I Premier League har vi ikke de bedste spillere. Topspillerne er i Real Madrid, Barcelona og Bayern München. På niveauet under finder vi Paris Saint-Germain og Juventus.

- Først endnu et niveau længere nede dukker de engelske klubber op, siger Scholes ifølge Daily Mail.

- Havde nogle af spillerne fra de engelske klubber spillet sig ind på holdene hos Barcelona, Real eller Bayern? Næppe. Det eneste undtagelse er måske Citys Sergio Agüero, mener Scholes.

/ritzau/NTB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.