Patientforening: Diabetikere parkeres på kontanthjælp
Diabetesforeningen mener ikke, at reformen af fleksjob og førtidspension har hjulpet folk ind i afklarende forløb, sådan som det var tænkt. Alt for mange af deres medlemmer bliver parkeret på kontanthjælp, lyder det.
Alt for mange bliver parkeret på kontanthjælp i stedet for at komme i et ressourceforløb, der kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet, lyder det fra Diabetesforeningen.
Alt for mange bliver parkeret på kontanthjælp i stedet for at komme i et ressourceforløb, der kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet, lyder det fra Diabetesforeningen. arkiv/scanpix


Avisen.dk kan i dag fortælle, at en ny stor undersøgelse viser, at personer med diabetes har over tre gange så høj risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet, som resten af befolkningen.

Første januar 2013 trådte reformen af førtidspension, kontanthjælp og fleksjob i kraft.

Den skulle hjælpe eksempelvis diabetikere til at blive på arbejdsmarkedet, for eksempel gennem ressourceforløb, hvor man gennem et personligt forløb får afklaret, hvordan og hvor meget man kan holde til at arbejde.

Men nu retter Diabetesforeningen en skarp anklage mod kommunerne for ikke at have løftet opgaven:

"Mere end halvandet år efter reformen blev indført, kan vi notere os, at vores medlemmer må kæmpe for at få lov til at komme ind i et ressourceforløb. Noget tyder simpelthen på, at de bliver parkeret på kontanthjælp i stedet for enten at komme på førtidspension eller ind i et ressourceforløb. Det synes jeg er dybt bekymrende," siger Henrik Nedergaard, formand for Diabetesforeningen.

Han understreger, at det er i både diabetikernes og kommunernes interesse, at de bliver fastholdt i enten arbejde eller uddannelse. Men diabetesforeningen, som har 80.000 medlemmer ud af landets 320.000 diabetikere, oplever ikke, at der er tilstrækkelig vilje i kommunerne til at hjælpe syge tilbage i arbejde.

"Systemet er endnu ikke parat til at tage imod de mennesker, som giver udtryk for, at de gerne vil tilbage i arbejde. Det er simpelthen nemmere at spise dem af med en kontanthjælp, end at få dem ind i et ressourceforløb, som gerne skulle hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet igen," siger Henrik Nedergaard.

Mange er udbrændte

Signe Hasseriis er chef for rådgivningen i Diabetesforeningen. Der møder hun rigtig mange diabetikere, som efter en længere sygemelding er røget helt ud af arbejdsmarkedet. De kan både være på kontanthjælp eller stå helt uden indtægt. Ofte ønsker de at komme tilbage i arbejde på nedsat tid.

"Det ville være rigtig godt, hvis flere kunne komme i et afklarende forløb, så det kan blive fastlagt, i hvilket omfang de kan arbejde. Men desværre kan vi ikke se, at reformen af førtidspension har haft den virkning," siger Signe Hasseriis.

Læs også: Jeg hadede bare den sygdom

Hun mener, at kommunerne måske har svært ved at forstå diabetikeres situation, fordi de ofte lider af en blanding af forskellige symptomer.

"Det er en sygdom, som slider på folk. Udover at der er en højere forekomst af depression blandt mennesker med diabetes, så er der rigtig mange som er udbrændte, fordi det simpelthen er hårdt for både krop og sind. Men de kan ofte have meget svært ved at finde forståelse i det kommunale system, fordi deres sygdomsbillede er uklart," vurderer hun.

Ingen penge til ressourceforløb

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, kan godt nikke genkendende til Diabetesforeningens kritik af de kommunale tilbud.

"Der bliver stadigvæk tildelt for få ressourceforløb i forhold til de færre tilkendelser af førtidspension, selvom der er kommet flere det sidste halve år, end vi så det første år efter reformen," siger hun.

Dansk Socialrådgiverforening oplever, at der efter halvandet år stadigvæk er væsentlige startvanskeligheder med at få ressourceforløbene til at fungere efter hensigten. For der er ikke bare for få af dem, det er også indholdet af ressourceforløbene, som ofte er for tyndt og ikke relevant nok.

"Der mangler i den grad en vilje til at investere økonomisk i de tilbud, der skal til, for at ressourceforløbene bliver relevante. Der er jo ikke fulgt penge med ud til at etablere de ressourceforløb, så kommunerne skal finde det i egen kasse, og så ved vi jo ligesom godt, hvad klokken er slået."

Behov for en evaluering

Næstformand for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Preben Andersen (DF), er ked af kritikken men er klar over, at det ikke nødvendigvis kører på skinner i alle kommuner.

"Det kan være, der er nogle ting, vi skal have evalueret sammen med regeringen - om der er ressourcer til det her. Og der er det også vigtigt at få hørt foreninger som eksempelvis Diabetesforeningen,” siger Preben Andersen.

Han forestiller sig, at man godt kan gøre en bedre indsats for at få diabetikere tilbage i arbejde gennem tæt kontakt med de lokale virksomheder.

"Spørgsmålet er, om man er gode nok til at forklare arbejdsgiverne, at en diabetiker ikke nødvendigvis er meget syg. Det kan jo sagtens være en dygtig, stabil medarbejder, som bare har behov for at gå hjem tidligere, for eksempel. Min opfordring til kommunerne er, at man skal arbejde intenst på virksomhedskontakten fra jobcentrene," lyder det fra Preben Andersen, der ud over posten i KL’s arbejdsmarkedsudvalg er viceborgmester i Skive.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.