Patienter: Der er rod i journalerne på danske sygehuse
Der er massive problemer med journalerne på landets sygehuse. Flere er fyldt med fejl eller mangelfulde, mens andre er helt forsvundne, lyder det fra patienterne.
Patientsikkerheden er i fare, lyder det fra Danske Patienter. Formand Lars Engberg undrer sig over, at dansk sundheds-it anno 2015 ikke er bedre.
Patientsikkerheden er i fare, lyder det fra Danske Patienter. Formand Lars Engberg undrer sig over, at dansk sundheds-it anno 2015 ikke er bedre. Foto: Søren Bidstrup/Arkiv/Scanpix


Alvorligt syge danskere kan ikke altid regne med det, der står i deres patientjournaler.
Danske Patienter, der er paraplyorganisation for 17 patientforeninger, kritiserer nu sundhedsvæsnet for at have en for lemfældig omgang med journalerne.

Patientsikkerheden er i fare, lyder det fra formanden.

- Det kan betyde, at patienten ender med at få den forkerte medicin eller behandling. Det burde være så nemt det her. Vi har råbt op om det i årevis, siger Lars Engberg, der taler på vegne af knap 900.000 patienter.

LÆS OGSÅ: Kirstens virale klage: Sygehus bagtalte min hjerneskadede søn

Han understreger, at udviklingen går i den gale retning.

- Problemet bliver større og større, fordi flere patienter behandles forskellige steder i sundhedsvæsnet.

Kritikken kommer, efter et blogindlæg har skabt stor debat.

Rigsrevisionen: Ikke tilfredsstillende

I blogindlægget, der også er indsendt som en officel klage til sygehuset, beskriver en mor, hvordan journalen og kopien af flere scanninger pludselig forsvandt, da hendes teenagesøn blev overført fra et tjekkisk til et dansk sygehus efter en alvorlig snowboard-ulykke. Ulykken lammede ham midlertidigt i den ene side af kroppen.

LÆS HELE BLOGGEN HER: Et sygehus under sammenbrud

Avisen.dk har fået flere henvendelser fra læsere, der oplever, at vigtige oplysninger om deres sygdom og behandling pludselig er pist væk.

En patient, der er i løbende behandling i Aarhus, men som jævnligt indlægges i Aalborg, forklarer:

- Jeg har oplevet, at speciallægen i Skejby direkte siger til mig, at de her ting, kan de også læse i Aalborg. Men når jeg så bliver indlagt akut i Aalborg, får jeg at vide, at det kan de desværre ikke. Systemerne taler ikke sammen. Og det er altså oplysninger, der kan være livsvigtige, siger patienten, der ønsker at være anonym.

Hun frygter, at hendes kritik vil få konsekvenser for den behandling, hun er afhængig af.

LÆS OGSÅ: Sclerose-patient må selv læse journal: Lægen har ikke tid

Og det er ikke kun patienterne og deres pårørende, der kan nævne eksempler på hullede, mangelfulde eller helt forsvunde journaler efter indlæggelser i Danmark.

Rigsrevisionen har flere gange kritiseret elektroniske patientjournaler på landets sygehuse.

I februar 2011 blev det bemærket, at kun en ud af de fem regioner, havde et sammenhængende system, hvor alle sygehuse i regionen havde adgang til de elektroniske patientjournaler.

I november 2014 var regionernes brug af elektroniske patientjournaler på sygehusene stadigvæk "ikke tilfredsstillende".

"Det er ikke godt nok"

Patientombuddet og Disciplinærnævnet behandler klager fra patienter - hovedparten af klagerne har modtaget behandling på et sygehus.

LÆS OGSÅ: Travlhed på sygehus: Patienter døde på gangene

I 2012, som er de seneste opgørelser, der er tilgængelige, behandlede de to instanser 671 såkaldte enkeltafgørelser. 292 af dem handlede om journalføring. I mere end seks ud af ti af disse sager fik patienterne ret.

I Scleroseforeningen genkender formanden billedet.

- Det kan for eksempel være resultatet af en MR-scanning, som ikke kan ses på et andet hospital. Det kan betyde, at folk ikke kan få den rette behandling, hvis de bliver dårlige under en ferie et andet sted i landet, siger Mette Bryde Lind.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker på Riget: Heldigt, at patienten ikke døde

Hun undrer sig over, at der ikke er et fælles landsdækkende journalsystem, når nutidens patienter behandles på tværs af sygehuse.

- Det er ikke godt nok, at et land - på Danmarks størrelse - har så mange forskellige systemer, siger formanden.

Kræftens Bekæmpelse vurderer, at de største kilder til fejl findes i kommunikationen og dokumentationen.

- Bortkomne journaloplysninger er bestemt noget, vi kender til. Vores egne undersøgelser og Dansk Patientsikkerheds database bekræfter det samme billede: Der er en meget klar sammenhæng mellem oplevelsen af fejl og skift. Når der sker et ansvarsskift, er sandsynligheden for at opleve fejl størst, siger kvalitetschef Janne Lehmann Knudsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner.

Så stor en andel får kritik for journal-sjusk

Journalføring kritik 61,1 procent (292 afgørelser)

Aktindsigt kritik 47,1 procent (104 afgørelser)

Informeret samtykke kritik 32,9 procent (176 afgørelser)

Tavshedspligt kritik 31,0 procent (43 afgørelser)

Lægeerklæringer kritik 22,8 procent (56 afgørelser)

Kilde: Statistiske oplysninger om patientklager 2012, Patientombuddet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.